Saliba og Hedegaard i Kina

turist eller turistattraktion?

2009-01-31T01:19:00.000-08:00

jah... saa er en forste uge af den store tur ved at vaere gaaet (tror jeg da, har mistet tidsfornemmelsen paa det punkt: ener ikke om det er mandag eller torsdag).
men jeg har vaeret i Shanghai, Suzhou og sidder lige nu i Nanjing...

jeg startede i shanghai, hvor jeg (proevede at ) se alt der var vaerd at se - og lidt til (man er vel effektiv, en rigtig Hedegaard)... jeg havde ca. 2,5 dag i Shanghai, og det var mere end rigeligt... jeg blev ramt af en del seasonlukninger og ombygninger, saa der var nogle af de ting jeg gerne ville se jeg slet ikke fik set...

Saa fant jeg toget til Suzhou, en by en havl time fra Shanghai med tog. en "lille" by, der er beroemt for deres mange haver. en by som alle kender "ahh, Suzhou: very beautiful...
her var jeg jeg har har da vaeret paa havevandring saa det batter, og aerligt talt: saa er Suzhou virkelig en dejlig by, kan godt fortsaa at det vaelter ind med turister. selvom det kun er januar, saa var der stadig tonsvis af kisesere....
her var jeg ogsaa et smut i Tongli - kendt som oestens venedig... det var ogsa en fin by, men MEGET turistet... hovedgaden i den gamle bydel var blevet et stort turistcirkus. men ellers var det som lovet, en by fyldt med kanaler, broer og ogsaa turister.

I gaar kom jeg saa til Nanjing, en stor og lidt forvirrende by. men jeg tror den er fin nok. jeg bor saa lige i turistcentrum, hvor der altid er en koedrand af mennesker og enormt meget larm: og som alle ved, i love it.

jeg ved ikke om det er en fordel eller en ulempe at kinne lidt kinesisk. praktisk set er det rart, at forsta tal og sadan. men tilgengaeld er der ogsaa de kinesere der ikke bare siger "hrallloo!" men ogsa giver sig til at snakke om mig... farvoritterne er: "fremmed!" og "gult haar" - saa er der vist ingen der er i tvivl om hvem der er tale om... jeg har efterhanden (paa bare en uge) hilst paa hundredvis af kiesere og er paa tonsvis af turistfotos, som jeg pent stiller op til (frivilligt eller ej).

yes, det er lidt kort (men min internettid er ved at loebe ud... skal prove at opdatere senere)

bye bye

stine

jah...

2009-01-19T02:16:00.000-08:00

Efter ordre har jeg nu taget mig sammen til at skive en lille blog. Og det går da også op for mig, at det er en hel måned siden efterhånden…

Jeg sidder nu, alene dansker på Cathay Future, pga. de ændrede rejseplaner. Men det har så gjort at jeg faktisk så, og deltog i, det show børnene har arbejdet på så længe.
I snart 3 uger har børnene og lærerne slidt for at lave det perfekte show, og jeg skal love for at der blev arbejdet – der faldt også en enkelt tåre eller to undervejs.
Alle skolens klasser skulle optræde for forældrene, sidste skoledag inden ferien i forbindelse med nytår. På en eller anden måde lykkedes det min ene lærer at overtale mig til at være en del af klassen show, jeg ved ikke helt hvordan det faktisk gik til, men med var jeg og spillede en (meget overbevisende) kat. Og på den store dag blev børnene klædt ud, med kjoler (også drengene), sminke og det hele.
At denne klasses forældre sad på forreste række resulterede i, at børnene glemte alt det de skulle gøre fordi de havde for travlt med at vinke til deres mødre. Men hvad kan man forvente, de er kun 3 år. Men som skolens andre shows, var det præget af alt for høj, og alt for dårlig lyd – Så selv hvis jeg kunne noget kinesisk, ville jeg ikke have forstået noget af det alligevel.

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig kan så meget kinesisk, som jeg gerne ville. Det er i teorien et meget let sprog, i teorien. Problemet er bare at sproget lydmæssigt ligger så langt fra dansk som det overhovedet kan, at jeg havde opgivet på forhånd. Men, lidt har jeg da lært, men kommer nok ikke til at bruge det i fremtiden. Medmindre der på gaden i Danmark kommer en kineser hen til mig på gaden og spørger om han skal vaske hænder, så kan jeg pænt sige ”ja, du skal vaske dine hænder”, men det kommer næppe til at ske.

Ellers så nærmer det kinesiske nytår sig, og det kan man godt mærke. Selvfølgelig e der den obligatoriske pynt i butikkerne. Men i stort set alle kryds er der en krudtbod, et kæmpe bord med tonsvis af fyrværkeri – lige ned i krydset, hvis man skulle få lyst til et lille batteri eller noget. Og hver aften den sidste uges tid har man også fyret raketter af. Så jeg glæder mig til at se hvad der så sker nytårsaften, som jeg har tænkt mig at fejre i Shanghai.

Men så er det så småt ved at være tid til at tage afsked med Tianjin. Den har ikke så mange turiststeder (jeg ved at mine forældre nok vil mene noget andet), men det er alt i alt en meget hyggelig by. Rare mennesker, selvom det er meget få af dem der faktisk kan engelsk – så samtalerne består af fagter og de få ord jeg kan på kinesisk. Men som sagt, en hyggelig by, man kan slet ikke mærke at man er i en storby - man føler sig næsten hjemme her. Og som en kineser så smukt udtrykte det, ”Tianjin is very lokalized”.

Men forude venter mig 3 ugers rejse i Kina, inden jeg igen kan sætte fødderne på dansk grund. Jeg glæder mig, men på samme tid er jeg også lidt trist. Jeg skal for det første pakke 5 mdr. en kuffert (jeg er glad for at jeg skal gøre det nu, og ikke for en uge siden da de andre gjorde det), men så skal jeg indstille mig på at skulle finde rundt i Kina på egen hånd. Selvom jeg er en Hedegaard, og har den genetisk gode retningssans – så hjælper det ikke meget når det er det Kinesiske transportsystem det handler om. Det har jeg ikke haft så gode erfaringer med, men det kan være det ændrer sig. Men i første omgang har jeg en flybillet til Shanghai, og så ser jeg hvad der venter mig forude.
Jeg skal prøve at give lyd fra mig undervejs, mon ikke der er et hostel det vil sælge mig noget internetadgang?

Vi ses om en måned (det har hele tiden ligget laaangt ude i fremtiden, men nu er det lige om hjørnet. Jeg glæder mig…)

Stine

jul - chinsese style

2008-12-27T18:11:00.000-08:00

Jah, så er julen sørme også passeret. Og jeg skal der love for at der er blevet fejret jul her… Scary Christmas, så det batter…

Jeg startede december måned med at give mine klasser lidt julepynt, for julen skulle da også kunne mærkes i klasserne. Og det skal jeg love for der kom… Naiv som jeg er, havde jeg troet at der ikke rigtig blev pyntet op til jul i klasserne. Men snydt grønært, inden ugen var omme var klasserne fyldt med juletræer, julemænd og meget andet smagløst julepynt. I den ene klasse kunne man tælle fem store og små, røde, grønne og sølvfarvede juletræer + en to meter høj dansende julemand, foruden alverdens jule-tingeltangel på lofter og vægge.
Jeg underviste børnene i juleord, det skal lige siges at det ikke er verdens allernemmeste ord når man kun er 3 år og kineser, så ’Santa Claus’ blev til ’santipav’ og ’pantyhose’, ’Christmastree’ blev til ’tree-a-tree’, men jeg ved hvad de mener: det er jo tanken der tæller…På billedet er julemanden i gang med at synge og danse, til børnenes store glæde.

Og så kom der sne. Sidste weekend var der snestorm her i Tianjin (jeg var i Beijing, så mærkede det ikke), så den lå her også juleaften. Og hvad gør man i Kina når der er sne på vejene? joh, man ansætter den halve by til at feje sneen væk. Så er det gjort – og man kan igen køre på vejene. De første dage, så man også snemænd (kendet som ’no-ma’ blandt enkelte af mine børn) rundt omkring. Og som man kan se på billedet (nederst til højre), så er der lige nu så koldt at vi pingvinerne er kommet til byen.
Juleaften fejrede vi hos et par vi kender her i byen, Jess og Maggie (han dansker, hun kineser). Vi havde aftalt at vi skulle hen til dem, og vi at skulle stå for madlavningen. Så vi brugte den 23. december på at fræse rundt til butikker og markeder, så vi kunne få bare nogle af de ting de skal til i julen.
Marie og jeg skulle stå for risalamanden: som, by the way, blev virkelig god hvis jeg skal sige det selv, til trods for at det var første gang nogensinde at vi skulle lavde det. Vi (de andre) fik and, brune kartofler (sweet potatoes), rødkål, alm. kartofler, waldorf-salat og (næsten) brun sovs, rislamande, julesmåkager og konfekt: julemaden var sikret…
Undervejs blev vores aften afbrudt fordi vi skulle optræde til julebanket på skolen. Men det var nu meget sjovt, og jeg fik lige hilst på mine lærere og sagt ’god jul’ inden vi skulle tilbage og spillepakkespil (det sjoveste jeg nogensinde har prøvet) og løb(!) om juletræet. Alt i alt en god juleaften, selvom det snarere virkede som en julefrokost end juleaften.

Torsdag den 25. skulle vi gå lucia i kindergarten, så vi mødte pænt op på Miss. Sophies kontor med hver vores lagen. Og drengene skulle så gå bagefter og dele slik ud til børnene, mens vi blev forfulgt af en mand med et videokamera. Det var da sjovt nok, men det bliver nok sidste gang jeg gør det. Som man nok kan forestille sig, er det ikke lige mig. Men pyt, lærerne og børnene blev glade (hvis ikke andet, så for slikket). Og og og… Fredag aften skulle vi igen optræde med vores fantastiske version af ”hand in hand” som vi efterhånden har optrådt med en del gange. Og hver gang er det lige dårligt. Men Miss. Sophie var glad og tilfreds, så kunne vi holde fri.

Jah… det var så det, lige nu sidder jeg og sumper (ah…), og måske-måske begynder sneen lige pludselig at vælge ned fra himlen lige om lidt – de har i hvert faldt lovet at der var mulighed for sne.

stine

Det´ sørme, det´ sandt - december

2008-12-02T03:02:00.000-08:00

Ja, det var så november måned… der er sket meget siden sidst, i hvert fald for mit vedkomne. Jeg fik besøg, vi har holdt thanksgiving og nu er det også december…

Ja, jeg var jo så heldig at få gæster, selvom det er langt at rejse… men det et var dejligt, og skal da lige hilse for at jeg fik leget turist. Jeg har ikke set så meget af byen før jeg var på tur med dem. Så fik vi også en masse julesjov, til at pynte op med.
Vi endte (som sædvanlig, med Madsen og Hedegaard på tur) mange mærkelige steder, bl.a. brugte vi 3 timer i et meget meget koldt, og meget meget gammelt bumle-tog for at finde muren i Tianjin – og det lykkedes da også. I climbed the great wall (again)... Søren var da også en dag mede i skole, for at se hvordan tingene foregår her på skolen. Det var meget sjovt, tror (og håber) jeg også Søren synes… Børnene synes i hvert fald det var sjovt, også det at se en lillebror der var så stor – pigerne brød fnisende sammen når jeg fortalte at han var min lillebror). Lærerne havde også deres spørgsmål, de troede (til Sørens store glæde) ikke at han var en dag under 20… Jeg var også lige en weekend i Beijing med dem, fik set de ting der lige manglede, og tog dem med en tur på Silkemarkedet; hvor jeg (til meget morskab) fremviste mit forhandler-gen. Det er fordelen ved at have været der før, man lærer efterhånden reglerne at kende; at gå fra handlen, ”it is a shoe, its not gold!”, ”come on, it is only 10 less”, ”haha, its too expencive!”. Men desværre kunne det ikke vare ved, og de skulle hjem, det skulle jeg også – hverdagen kaldte.

Her den 20. fejrede vi så Thanksgiving. Miss Sophie havde en ”opinion”, og vi fik af vide at vi skulle møde så vi kunne lave en opera. Spændende. Vi ventede, og får pludselig af vide at vi skal med nogle klasser i supermarked, og købe thanksgivinggave til deres forældre. De havde en 10’er med hjemmefra, som de så kunne gå shop-amok med. Men deres muligheder var lidt begrænsede, den klasse jeg fulgte med måtte købe; en klud, en blok papir og tandpasta. Der er intet der siger tak på samme måde som tandpasta. Men jaja, off we go; back to school. Efter pausen mødte vi igen, stadig spændte på at se hvordan det med operaen ville udvikle sig. Det viser sig at det det viser sig at vi skal omskrive historien om englændernes komme til en børnevenlig histore, med konstante afbrud af sange (man kan nok regne ud, hvor glad jeg var for det). Men det var nu meget hyggeligt. Og det var åbenbart sådan en succes at vi blev bedt om at vise 3 gange den efterfølgende morgen. Men ”uheldigvis” skulle de kinesiske lærere til møde, så den plan blev desværre aflyst…

Og så blev det den 1. december. Og vi havde planlagt at holde juletamtam, inklusiv den store afsløring af årets julekalender (som Nancy for øvrigt havde kæmpet meget for at skaffe, hvilket drama!). ”The Julekalender” it is, og det var en succes. Vi fik pyntet juletræ, men pga. mangel på en rigtig julestjerne, bliver årets trætop præget af en monstermaske. Men nu er mere eller mindre kravlenisser overalt i opholdsstuen. Og julegraffitti på vinduet, og snart vil vi også jule lidt mere på vores værelse. Lige nu er der kun kalenderlys (hele 3 af slagsen) og en krans på døren.

a day in beginnerclass

2008-11-09T02:33:00.001-08:00

Så er det vist til, at jeg får taget mig sammen til at skrive hvad det egentlig er jeg faktisk går og laver til daglig, (vi runder snart de 3 mdr. så det er vist på tide).
Den altid faste rutine er at når jeg træder ind i klasserne er der 25 børn der råber og skriger ”goodmorning teacher”, og jeg er sikker på at mindst 10 af dem kommer væltende hen til mig for at sige godmorgen. Og når jeg så forlader klasserne, lyder ”goodbye” ”bye bye” og varianten ”say-goodbye”

Jeg er som sagt tilknyttet 3 klasser. 2 klasser i alderen 3-4 år (beginner-class), og i baby-class hvor børnene kun er 2. jeg underviser ca. et kvarter af gangen, resten af tiden er jeg der bare – nogle gange hjælper jeg også de kinesiske lærer med at undervise (i engelsk, ikke kinesisk), men ellers består min opgave i at hjælpe til når der sker noget.

Hver morgen, efter morgenmaden, skal børnene ”udsættes” for den daglige morgengymmastik. Og da det efterhånden er blevet koldt her på stedet, bliver børnene pakket godt og grundigt ind. Mine babyclass-elever får f.eks. en kæmpe vest på og en lyserød hue med grisetryne og ører (15 små grise på tur). Det er ikke altid lige nemt for dem at kæmpe sig ned på alle 4, med den alt for store vest. Men de danser (marcherer) vældig fornøjede – det er næsten som at lege (og leg er der ikke alt for meget af her på stedet, så man må tage hvad man kan få). på billedet: morgengymnastik i beginner-class 5, på en af de varme dage

Endnu et fast punkt på planen er turen på toilettet efterfulgt af en kæmpe kop vand, en gang hver halve til hele time. Først bliver de jaget ud på toilettet hvor der står 25 toiletter på ræd og række (vestlige toiletter! kom ikke her og sig at det ikke er en vestlig orienteret skole). Nancy har mange problemer med denne tissekultur, det vist ikke lige noget der skal overføres til Danmark foreløbig. Men så går vi tilbage til vores gang hvor børnene drikker vand, det ender altid med at der (mindst) et af børnene der støder ind i et andet: og vupti: et barn der græder pga. vand på trøjen – katastrofe! Så skifter vi trøje(r) og bukser - men så kan vi ellers komme i gang med dagens program. på billedet: en af mine baby-class elever der drikker vand.

Og dagens program er… engelsk!!! Børnene får helt absurd meget engelskundervisning, når man tager i betragtning at de kun er 3 år – mange af mine stor børn kan ikke engang tage tøj på selv, men alligevel skal de mestre et fremmedsprog (mine baby-class elever kan ikke engang gå på toilettet selv, men skal alligevel lære engelsk). Jeg underviser i ca. et kvarter af gangen, og de kinesiske lærere underviser også i hvert fald en 3-4 gange i engelsk dagligt. Men jeg må da indrømme, at de kan rumme meget mere engelsk end jeg lige gik og troede de kunne. Jeg bliver imponeret hver eneste gang min baby-class-elev kan svare når jeg spørger ”how are you?” ”fine, thank you!”, eller når børnene faktisk kan et ord før jeg (eller de kinesiske lærere) har gennemgået det. Jeg hev på et tidspunkt en (knap så køn) tegning af en paraply op, og en af drengene udbryder ”uberella” (jaja, tæt på er godt nok). Alting skal læres gennem leg, og når de ved at der er en leg på vej udbryder de i kor ”teacher teacher let me try!”… og sange (by the way, ’boggie boggie’ er det nyeste hit i beginner class 5 + 6). Jeg får sunget mere på 3 mdr. end jeg har gjort de sidste 10 år.
Men ellers gør jeg meget i at hive fat i børnene når der lige er tid (ofte når vi står og pjatter på toilettet eller når de drikker vand), og spørger: ”what colour is this?”, ”how are you?” og ”what is this?”osv… på billedet: to af mine elever, klar til undervisning.

Men vi nyder at være her, selvom der er mange ting der er anderledes end det ville være i en dansk skole. Bl.a. er tavlen udskiftet med et kæmpe fladskærms-tv, desuden ville man aldrig nogensinde undervise 2-årige i engelsk derhjemme. Men det kan faktisk godt lade sig gøre…

zài jiàn
- stine

Crappy Halloween

2008-11-05T00:57:00.000-08:00

Mage til forvirrende, usammenhængende, stressende, dødssyge og sjove oplevelse har jeg af gode grunde aldrig nogensinde i mit lange livs historie været ude for. Det der er tale om er den ”ærkedanske” tradition Halloween.

Vi blev kaldt til møde af miss. Sofie et par dage før den 31. oktober og hun fortæller så, at vi skal finde ud af hvad vi skal lave til Halloween festen på skolen. Vi kommer så til det her møde og stort set alle lærerne fra kindergarden var der. Vi bliver så spurgt om hvordan vi holder, den fantastiske tradition kaldet Halloween, i Danmark. Vi må så ærligt erkende, at dansker ikke fejrer Halloween. Men derefter forklarede vi dem efter bedste evne hvad vi kender til den amerikanske tradition.
Efterfølgende skulle vi i grupper komme med idéer, til hvad vi kunne lave af aktiviteter til festen (hvor vi ”forein teachers” selvfølgelig var en gruppe for sig). Der kom en masse forslag, fra de andre kinesiske lærere men så godt er vores kinesisk ikke til at vi kan forstå hvad der bliver sagt. Men alt vi ved da vi tager af sted fra mødet er at vi danskerne skal forberede et lille show på 15 min. plus at forberede nogle aktiviteter for børnene i form af lege osv.

Et par dage senere, bliver Jacob og jeg enige om at vi egentlig gerne ville høre mere om hvordan tingene skulle foregå, så vi kan forberede os til festen. Vi finder så miss. Sofie på hendes kontor og spørge om hun har flere informationer til dagen, og det havde hun så hun siger til os at vi skal kalde på de andre og så holder vi et lille møde. På mødet snakkede vi om hvad vi havde tænkt og vi fik det meget sædvanlige svar ”okay, okay” derefter sagde hun at vi meget gerne skulle klædes ud i meget smukt udklædning. Efter en hel masse roden i et stort skab med udklædning blev resultatet: en gul kylling med englevinger og hale, en brun tiger, en elefant, et moster, et tigerlignende væsen, og en hvid høne og en toiletpapirsmumie.

Udenom hvad vi har snakket med miss Sofie om fik Jacob at vide, at vi to skulle gemme os i parken for så, at børnene skulle finde os og vi skulle kaste med slik. Men det havde jeg ikke hørt noget om, så da vi fik bekræftet historien hos miss Sofie, blev vi sendt på skjulestedsjagt i parken.
Jacob fandt et godt gemmested bag en stor sten og jeg fandt et sted i en busk.

En times tid før festen starter forbereder vi et lille show og nogle lege og små aktiviteter som vi fik besked på. Klokken bliver 15 og vi tager over i bygning B på 3. sal hvor festen bliver afholdt. Der er helt tomt på 3. sal, vi finder så ud af, at alle børnene er ude og lave exercise. Men inden vi fik klædt om og gjort klar var alle børnene og deres forældre kommet op på 3.
Vi gik ud og til børnene og deres forældre. Forældrenes reagerede med treogfyrretusinde sekshundrede og tooghalvfems klik og blitz med kameraet (eller sådan ca. deromkring) da de så synet af os. Vi ventede og ventede til at vi ”skulle på”, vi kunne ikke finde miss Sofie som var hende som stod for festen, inden vi havde nået at få set os ret meget om, var det blevet tid til at skjule sig i parken. Imens de andre blev på 3.sal løb Jacob og jeg ned i parken og gemte os.
Ti til femten minutter senere kom der 30 skrigende unger løbene hen mod busken hvor jeg gemte mig, og min indre refleks går i gang og jeg sætter i løb. Igen blev der taget en masse billeder fra forældrenes side, men på den anden side hvem tager ikke et billede af 30 unger der render efter en kylling. Efter noget tid hvor jeg løb rundt blev jeg fanget og væltet og alt slikken var væk inden jeg nåede at komme på benene igen.
Jeg for besked på at vise dem hvor Jacob gemmer sig og jeg viser dem derhen. Da vi ankommer til gemmestedet er Jacob omringet af noget der svarer til 50-60 børn der prøvede på at få fat i noget
slik.
Vi stiller op til et par billeder og skynder os ellers væk, for vi ved at der inden ikke ret længe ville være prøve smagninger på hvad forældrene havde kreeret med græskar.

Da vi kommer tilbage op på 3.sal havde de andre danset i den halvtime (ikke deres største ønske) vi var væk og det havde været rigtig varmt da kostumerne var rigtig varme. Der gik ikke ret længe før vi blev hentet og skulle ned til prøvesmagningen.

Det var en konkurrence hvor vi så skulle udfylde en pointseddel efter vi havde smagt det hele. Jeg havde regnet med måske 10 deltager eller noget i den stil. Jeg ser så et tre kæmpestore borde fyldt med mad og jo det var alt det vi skulle smage, jeg vil nok sige at der var omkring en 150 deltagere. Meget af det smagte rigtig godt.

Desværre skulle jeg skynde mig, for Stine og jeg skulle nå et tog til Beijing. Og det kommer der vist ikke en blog om, sorry…

Over and out
Nancy

happy bira to YOU...

2008-10-18T01:05:00.000-07:00

Jeg skal love for at i Kina er alting stort, fødselsdage inklusiv. Jeg tror aldrig at der er blevet fejret så meget fødselsdag for mig på én gang, en så mærkelig fødselsdag vil jeg aldrig glemme.

Torsdag delte jeg chips og kiks ud til mine klasser (jeg er ikke hos dem om fredagen, da jeg er i babyclass). Men i hvert fald, det gik rent ind hos børnene. Jeg kører en leg hvor børnene skal trække et ord fra en pose og fortælle hvad det er på engelsk. jeg havde så til slut i timen, udskiftet mine tegninger med kiks – den dreng der så trak det op af posen blev helt paf. Og i klasse nummer to fik jeg både gruppekram (resultat: alle børnene lå på gulvet til sidst), sang ”happy birthday to you” (eller som mine børn sang: happy birda to YOU) og gruppebilledet - mindst lige så kaotisk som gruppekrammet var, det er ikke bare lige sådan at organisere 25 vilde børn. (hvis man kogger efter, så er jeg også billedet)

Fredag morgen havde Nancy så organiseret at de andre skulle tidligt op og ind og vække mig med fødselsdagssang. Og det er ikke bare lige sådan at vække 9 mennesker der gerne vil sove længe, så jeg vældig imponeret. Der var bare lige det at jeg vågen da de kom, fordi min telefon lå og larmede fordi den manglede strøm. Men sunget blev der, og det lød helt fantastisk. Jeg gik så i babyclass og det var helt normalt indtil Bibi kom listende ind til min lærer og fortalte hende at det var min fødselsdag. Så sang de fødselsdagssang for mig (trejde gang), og børnene kom og gav min kys og kram (også den pige som konsekvent græder når jeg er i en radius af 2 meter fra hende). Senere kom hun med en gave og et stykke kage til mig, som hun fodrede mig (jeg har aldrig følt mig så voksen som da hun kom og stak en ske i munden på mig).

Og så til frokost, hvor jeg ved at Nancy og de andre havde planlagt noget (Nancy havde længe rendt rundt, fnist og hvisket-tisket – hun er ikke så god til det med hemmeligheder). Jeg havde bl.a. foreslået at jeg ville gå hen og købe en kage, men det fik jeg strengt forbud imod – hmm… hvorfor mon? Det endte med at blive i skolens ”birthday room”, hvor vi fik ”vestlig mad” (friture, friture og endnu mere friture), der var en kineser der optog det hele på kamera, meget mærkeligt. Så fik jeg gave af de andre: kage, tørklæde og et gavekort til et par kongfu/marie-sko, så kom skolens admindtration med en bamse – skolens maskot, og pludselig dukker miss Sofie og to af mine lærere op med en kæmpestor bamse til mig også. Miss Sofie får da også lige nævnt at de billeder der blev taget skulle på skolens hjemmeside, det kommer vidt omkring… Nancy påstår dog at det ikke var hendes idé at det skulle udvikle sig sådan, men at det var kineserne der ”stod bag”.

Til aften tog vi ud og spise, og derefter videre i byen. Vi tog først på Ali Baba hvor vi mødtes med nogle andre danskere der også lavede frivilligt arbejde som engelsklærere, nogle Kiki havde mødt på et toilet – Kina er ikke så endda. Det var virkeligt hyggeligt, og jeg fik da også lige sunget fødselsdagssang nr. 300 på en aften(hvis det kan gøre det). på billedet er det først Kiki, så Bibi og så en af de danskere vi mødte(vi blev enige om at hun hed Kathrine). Næste fødselsdag er allerede om 10 dage, så jeg er spændt på at se hvordan det udvikler sig…

Stine

Fodboldfesten

2008-10-13T22:14:00.001-07:00

Jo, som Stine nævnte i tidligere indlæg ville der komme en forklaring på fodboldfesten og her er den så.

Alle ved hvor meget jeg holder af fodbold, især når Danmark spiller.
Lørdag nat kinesisk tid spillede Danmark mod Malta (VM-kval) en meget meget vigtig kamp. Jeg havde lovet lang tid før, at jeg ville holde den største fodboldfest. Det blev senere besluttet, at vi tog til Beijing i den weekend, hvilket jeg tog meget hårdt.
Det betød at der ikke var noget fodbold eller fest…det kunne ikke lade sig gøre man kan ikke være to steder på én gang. Meeenn… alt er muligt for den der bærer viljen i hjertet, og jeg kom op med et fantastisk plan, en plan på niveau med Egon Olsens planer.
Altså forbød jeg alle at se resultatet og for så at kunne holde festen mandag aften, hvor alle kunne være med.
Det var min debut som festholder i Kina og det skulle jo være en fest ingen ville glemme.
Til denne særlige lejlighed var jeg ude og købe Carlsberg og diverse snacks.
Der skulle jo også være stemning i lokalet så vi pyntede rigtig godt op med vores egen måltavle og en masse forskellige banner.
Så var der ellers bare ægte dansk hygge og en fed fodboldkamp med fællessang og alt hvad der hører til.
Vi vandt kampen 3-0 med mål fra Søren Larsen og Daniel Agger.

Over and out
Nancy

Beijing calling

2008-10-13T02:26:00.000-07:00

Så skulle det være, vi tog igen til Beijing. Denne gang var det planen, at den kinesiske mu skulle besejres, og vi skulle i den forbudte by. vi var meget usikre på vejret, så vi pakkede godt med tøj – det viste sig så at der var 25-30 grader.Vi havde lært af sidste gang, så billetterne var købt på forhånd, og vi havde reserveret senge på samme hostel som sidst. Fredag aften havde vi besluttet skulle bruges på silkemarkedet, vi havde lykkeligt glemt hvor forfærdeligt det var når alle salgsdamerne råber og hiver i os. men planen var, at vi gerne ville have købt os en (ko)peak-jakke. Det lykkedes også, og vi fik forhandlet 4 jakker ned til en pris af 107,5 RMB pr. stk. ellers var dagens hel store køb var da jeg fik 2 tasker for stort set ingen penge. Hun startede med at forlange 850 for den ene, men da jeg så gik råbte hun 120 – så var det lige pludselig en anden pris. De tog 20 min., hvor jeg nåede at gå 5 gange og hun konstant sagde ”give me your final offer!” - men jeg endte med at få to tasker for 50 RMB. Det er jeg nu meget godt tilfreds med. Nancy fik købt sig et par solide vinterstøvler, så røg der en enkelt gave eller to i tasken. Og vi kunne gå og grine af de turister der var enormt glade, når de endelig fik forhandlet en taske ned i 1050…

Lørdag morgen ville vi stå tidligt op, vi skulle til muren. Planen var at vi ville tage bus 919 til Badaling og håbe at der derfra var mulighed for at tage til ming-gravene. Problemet var bare at køen til busserne mod Badaling nærmest var længere end den kinesiske mur. Men ved et tilfælde (og en hel del stædighed) lykkedes det os at komme på en kinesisk turbus der reklamerede med at de gik til Badaling og Ming-gravene. 50 kinesere, en ikke-engelsktalende guide - og os. Snydt turist! turen gik hverken til Ming-gravende eller Badaling. Vi kørte i godt halvanden time, da vi blev sat af ved en stor grim betonbygning: hmm – er det Ming-gravene...? Nope, det var et voksmuseum over de forskellige kejsere i Ming-dynastiet. Det var et meget stort museum, og vi havde meget lidt lyst til at være der. Historiedelen var sådan set fin nok, hvis man interesserede sig for de forskellige voksscener. For det var scene efter scene og efter scene og med en kinesisk talende guide, kan man selv forestille sig hvor vanvittig interessant det var. Sjovest var dog da en kineser leverede en ordentlig spyt- og snotklat på en af udstillingerne. Der er klart, at når der store skilte med ”rør ikke udstillingen” og ”træd ikke ind i udstillingen”, inviterer det da kun til at spytte på dem. Logisk.
Herefter blev vi kørt til en anden meget suspekt bygning, som i bund og grund bare var en butik der solgte jadestensting. Her ventede vi i en evighed, da der åbenbart var afsat en hel time på den butik. Så blev vi jaget ind i bussen igen, og vi kørte til noget der kunne ligne muren. Og det var det da sørme også, men bare ikke Badaling – men vistnok noget der hedder Juyongguan. Snydt igen grønært. Men skidt pyt, en mur er vel en mur. Så vi kravlede ivrigt op ad muren, we did it! Det lykkedes mig utroligt nok at blive væk fra de andre på muren, og det endda til trods for at der kun er to veje at gå – op eller ned. Selvom det ikke var Badaling, (som vi var lovet) var det rigtig flot og en fantastisk udsigt over landskaberne, den største fordel var at der var relativt få mennesker hvilket gjorde alt meget nemmere og alt i alt en meget fed oplevelse. jeg har lovet nancy, at meddele at hun og Kathrine kom længst op af muren inden vi skullle ned, hvilket hun er meget stolt over.

Søndag stod det så på den forbudte by, men vi kunne desværre ikke komme ind og se Mao (han holder fri om søndagen). I den forbudte by blev vi mødt af den ene turistgruppe efter den anden, hver med sin farve kasket på. Hmm, det ville vi da også have. Hvad gør man så? Man går til den nærmeste souvenirforhandler og køber 4 hatte – ”chinese style” (selvfølgelig pruttede vi om prisen). Så kunne vi virkelig lege turister, og det var da også til meget morskab for de kinesiske turister. Der blev taget enormt mange opstilling- og snigbilleder (det sjove er at kinesere ikke er så diskrete endda når de sniger sig til at billede, så det er meget tydeligt hvad de tager billede af). Vi blev også enige om at vi ville til at tage penge for det, 5 RMB pr. billede – så skal vi bare lige have lært at sige det på kinesisk. Men vi fik set den forbudte by, eller vi prøvede, for der var så propfyldt med mennesker at det nærmest var umuligt at komme til at se tingene.

jeg vil smutte nu, der er en fodboldfest der venter (forklaring følger)...

stine

På bustur med bjørnen

2008-10-05T03:53:00.001-07:00

Så kom vi på tur.

Fra skolens side var der inkluderet en 5 dages turistrejse, som del af aftalen. Og den var så i forbindelse med 1. okt. – en kinesisk fridag (Det svarer nogenlunde tíl vores grundlovsdag) men i hvert fald, så kom vi på tur. Vi fik selv lov til at foreslå hvor vi ville hen – Xi’an. Og sådan endte det også… Vi var på tur med ’søter Jiao’ (skolelederens søster) som turleder og hendes mand, 2 chauffører(bus/pijo-peter og ham-med-kameraet) og en tolk. Så vi var 15 mennesker af sted…

Det viste sig, at være en tur hvor der blev prioriteret lidt anderledes end vi selv ville have gjort. Det var en tur hvor maden var meget meget højt prioriteret. vi brugte flere timer på resturant end på at se seværdigheder, ikke at det var en dårlig ting, men meget anderledes.

Så turen var præget af meget buskørsel, meget mad, og mangel på information.

Dag 1 brugte vi i bussen, tog afsted tidlig morgen, ramte både trafikprop, forsinkelser og
dårligt vejr, og ankom først sen aften. Men dag 2, skulle vi virkelig være turister. Vi skulle (viste det sig) ud og se teracotta-krigerne. Vi fik en guide til at fortælle os om stedet, problemet var bare, at han kun kunne 10 forskellige sætninger, og hvis man stillede spørgsmål, fik man den sætning der passede bedst. – hvilket ofte var ”If you see the farmer, you will be happy!, if you shake his hand you will be happy!” (de blev åbenbart fundet af en bonde engang i 70’erne, og han er åbenbart vidt berømt). Men vi kom da ind og se dem, men desværre var vores tidsplan lidt presset så vi fik ikke rigtig tid til at se dem ordentligt (vi skulle jo spise). På vej ud skulle vi så forhandle souveniers, og så kom der liv i mrs. Jiao – hun råbte og skreg – det endte med, at de fleste ikke købte nogen souveniers til trods for, at hun fik forhandlet dem ned fra (den store formue af ) 3 RMB til 1 RMB(ca. 75 ører), men alligevel var det for dyrt…Men vi blev så kørt til en restaurant, det første vi for serveret en tallerken hund og tallerken æsel – hmm, vi var en smule skeptiske – men vi smagte faktisk på det (vi har spist hund). Hund smager ikke særlig godt (så de danske hundeejere kan godt være rolige; vi spiser ikke jeres kæledyr), mens æsel sådan set er bedre. Men efter en laaaaaaaang frokost (de skulle jo også lige nå at hælde nogle øl og noget brændevin i sig, inden vi kunne fortsætte) fik vi så valgmuligheden for at vælge mellem ”Princess-pool” og noget andet. Men inden vi havde besluttet, at vi ville se det andet, var de kørt hen til ”princess-pool”-stedet, så meget for det valg. Vi have forestillet os en pool og et par træer, men det var faktisk ret flot. Det var et flot (og meget kinesisk bygget)sted med varme kilder – så vi var lige henne og vaske hænder i 43º vand – hvor vi blev garanteret sunde hænder (som på billedet Bibi, Jacob og Nancys – sunde, sunde hænder).

Formiddagen efter var vi ved ”wild goose pagoda”, noget tempel-noget. Der var åbenbart en gruppe munk der klagede over ikke at have fået kød en dag, så buddha brækkede vingerne på en gås, der så drattede til jorden – og så tænkte de; vupti, her bygger vi et tårn (hvorfor der så er to Wild goose pagodas i xi’an melder historien ikke om). Men eftermiddagen kørte vi så lidt mere i bus, da vi skulle til Louyang.
Her så vi så Longmen-grotterne (dag 3). Lang en flod i bjergene var der nogle munke der har udskåret hundredtusind store og små buddhaer i klipperne, langs en flod. Det var vildt impornerende. De varierede mellem at være 10 cm. Og 17 meter, hver især i hver sin hule. Det er ikke uden grund at det har taget næsten 400 år. Overalt på klippevæggen var der små og store huler.

Herefter gik busturen til Shaolin-templet. Et tempel hvor munkene er blevet berømte for kong-fu. Det var virkelig turistet, og stedets højdepunkt var kongfu-opvisning. Men (suprice suprice), der var også et tempel. Det var første gang på hele turen hvor vi faktisk blev stoppet op til flere gange af kineser der gerne vil have billeder af vesterlændinge (bibi med lille pige).

Så opdagede vi at alle konfu-drengene havde sko magen til dem marie havde købt til 19 yuang i Homeworld. det var sådan en god reklame at det endte med at Signe og Nancy købte et par da vi kom hjem.

Den sidste dag bruge vi også på at køre i bus, bus, og mere bus…

Vi har så haft fri de sidste par dage, hvor vi har slappet af, besøgt markeder, og brugt penge. (selv jeg er efterhånden begyndt at bruge penge…) og her en lille bemærkning fra Nancys side, hun er SÅ glad for sko, at hun har købt 4 par på 2 dage.

Zaijan - stine

(Redigeret af Nancy)

(her på billedet er vi kun 9+søster Jiao, da Signe var momentant forsvundet da vi tog billedet...)

"Beijing Huan Ying Ni"

2008-09-16T04:35:00.000-07:00

Vi havde på forhånd aftalt at bruge weekenden i Beijing fra fredag til mandag, fordi mandag har kineserne fridag pga. Zhong qie jie (mid-Autumn-festival) hvor de spiser klamme månekager. Vi vidste, at der er mange mennesker og turister i Beijing så vi ville booke et hostel på forhånd, så jeg ringer til et hostel og manden siger til mig ”okay, okay we have a lot of room for you tomorrow, no problem” og han tillader mig ikke at booke noget. Da jeg så ringer fredag, hvor vi sidder i toget og vil bekræfte vores aftale, fortæller de mig, at der er fuldt hus. Så vi har p.t intet sted at være, så finder vi lonely planet frem og begynder at ringe rundt, og alle hostels er enten fyldte eller også for dyre. Det ender med vi deler os op og bor 4 (Stine, Lasse, Signe og jeg) på et hostel og 5 (Marie, Jacob, Bibi, Kiki og Kathrine) på det andet. Vi var heldige med at få det bedre hostel.

Lørdag fik vi morgenmad på hver vores hostels og så blev vi enige om at tage på Silke-makedet. Det er godt nok et stort sted, og de har alt. Jeg mener der er en 6-7 etager med tøj, sko, smykker, tasker, billeder, spisepinde, porcelæn… you name it they have it. Men det er godt nok svært at koncentrere sig om at købe noget, for alle råber ”Lady, Lady you want…” og tager fat i dig, så det er meget frustrerende. Men jeg fik dog købt et mavebælte. Efter en times tid på silkemarked mødtes vi med Jess, Maggie og Nikie og fik noget at spise og derefter delte vi os nogle tog til TheTemple Of Heaven og andre (mig inkluderet) tog på art district 798. Art district er en masse gamle fabrikker som er blevet ”invaderet” af kunstnere og nu er det gallerier. Det er vanvittig stort så man skal bruge noget tid der, men ellers er det et meget fascinerede sted.

Søndag stod Stine og jeg tidligt op fik morgenmad og tog så til den himmelske fredsplads, hvor der er gejlet op med OL værk. Vi gik også forbi den forbudte by. Men det var så varmt at det ikke var til at holde ud, så vi ville gå hen og se om vi kunne finde en café et sted i nærheden. Efter vi havde gået et lille kvarter opdagede vi, at vi faktisk var ret tæt på vores hostel, så vi kunne bare gå tilbage. Men på hjørnet fandt vi The Bank Of China der havde jeg læst at man kunne få OL billetter.
Så vi satte os ind trak et nummer og en halvanden time senere sad vi med 4 billetter til rullestols rugby. Meget meget glade var vi, så det blev fejret på nudelrestaurant og så en god lang shopping-tur bagefter.

Mandag stod vi igen tidligt op, for at købe togbilletter så vi kunne komme tilbage til Tianjin om aftenen. Derefter tog vi til Lama Templet det var enormt stort og vi så store Buddha-statuer og små, der var rigtig mange, og de små templer var rigtig flotte, med gammel kinesisk arkitektur. Derefter gik vi videre ned ad en gade med souvenir-butikker og tilfældigt fandt vi et andet tempel. Confucius’s Tempel. Som var betydelig mindre og mindede lidt om det andet, men det var nu også meget hyggeligt. Derefter tog vi tilbage og fik aftensmad, pakke tasker og gjorde os klar til OL.

Som sagt fik vi billetter til rullestols rugby og vi fik 4 men der var flere der gerne ville med så de andre fik også fat i nogle billetter, så det var Stine, Kathrine, Jacob, Bibi, Marie og jeg som tog af sted. Det var først en halvtimes tid med metro, så mente vi at man sagtes kunne gå derover men vi kunne ikke rigtig finde det, så vi endte med at tage en taxa. Men vi kom hen på Beijing Science og Technology University, og det var semifinalerne USA vs. England. En meget spændende kamp, Amerikanerne vandt kampen med 35-32. Det var en fantastisk oplevelse. Vi blev desværre nød til at gå for vi kunne ikke nå at se den anden semifinale pga. toget.

Alt i alt en meget god tur til Beijing.

Over and out

Nancy

Happy teachers day!

2008-09-10T05:36:00.001-07:00

For det første, en oversigt over skolen – taget fra TV-tårnet. I bygningen til højre bor vi (9. etage i den store hvide runde bygning), her er også lærerværelse og den ene etage efter den anden med musik, tegning og dans. I bygningen til venstre( den firkantede og runde bygning) spiser og underviser vi. Jeg holder til på 2. etage hvor jeg underviser både kindergarten-beginnerclass (3 år) og babyclass (op til 2 år). Bag skolen kan man så lige se den park der er tilknyttet skolen, som vi bruger når børnene skal på legeplads, men den er åben for alle – så der vrimler med mennesker.

I lørdags var vi til Teachers day, hvor vi fremførte vores udgave af den olympiske sang ”hand in hand” – meget rørende. Det var et show med optrædende lærere fra 5 skoler (så vidt vi ved, men vi får ikke så meget af vide). Men i hvert fald blev vi så gejlet ud til en bus med miss Sofie (hvis nye engelske navn er miss. Marie, men går under navnet gøgler-sofie). Vi vidste ikke hvor vi skulle hen eller hvad der skulle ske, men det tager vi efterhånden ikke så tungt. Men alle lærerne tog på restaurant, hvor vi bl.a. fik serveret en hel kylling (med hoved og det hele) og kartoffel i sukker. Og vi var inde og hilse på Mr. Jiao – the leader – og sige ”happy teachers day”.
Om aftenen var vi på vej på marked, da en dame kom og hentede os – der var åbenbart en koncert på skolen vi skulle se. Det var det helt store show, vi fik da også lige lov til at høre Mr. Jiao synge OL-sangen igen igen igen…

Men så i dag viste det sig så at der også var teachers day, den officielle teachers day. Forældrene kom væltende ind med blomster, frugt, kage og gaver til lærerne. Og børnene har lært at sige ”happy teachers day” til alle lærerne – også på engelsk. Selv fik vi også blomster, og drengene fik smidt det ene stykke kage efter det anden i hovedet. Så nu har vi fyldt en vandflaske med en ordentlig buket blomster.

Men ellers er vi ved at skabe os en dagligdag, jeg har sunget mere på en uge end jeg har gjort de sidste 10 år. ”if you are happe and you know”, ”head and shoulders” (sangen, ikke shampooen) og ”wheels on the bus go round and round” osv.
Så hvis I sidder med nogle gode lege eller engelske sange – så sig til – vi tager imod alt med åbne arme.

- stine

2008-09-03T20:41:00.001-07:00

Først en lille bonus-info til dem af jer der er bekymrede derhjemme… Tianjin er 6 år i træk blevet kåret som den sikreste by i Kina – så der er ingen grund til bekymring på det punkt.

Ja, nu er jeg så kommet igennem de første par dage med børn… (forresten: lige et billede af min SpongeBob...når man ser bort fra at den ene arm kun er halvt så lang som den anden, så synes jeg selv at jeg er sluppet godt fra det) I klasserne fungerer det sådan at der er en hovedlærer, en assistentlærer og en såkaldt ”lifeteacher” (dybest set bare en ”praktisk gris”, der søger for at rydde op og gøre rent). Man bruger lang tid på at organisere tingene, det er ikke så let at få 30 3-årige til fx at stå på række inden de skal marchere på toilet eller på legeplads ( yi-er-san!, yi-er-san!). Rækken opløses nærmest allerede inden vi går, men det tager man åbenbart ikke så tungt… eller handler det meget om at holde orden på børnene mens de er beskæftigede med et eller andet – puste sæbebobler, synge, gå på legepladsen eller se tegnefilm. Og mens der er frokostpause for lærerene, sover børnene...
Lige pt. Er jeg ikke begyndt på engelsk undervisningen, men det virker ikke som om de kan noget som helst – selvom jeg får af vide at de kan lidt... det med kommunikationen er lidt et problem. jeg kører meget på det med fagter, da de ikke forstår noget af det jeg siger… så der er ikke andet for end at gøre noget ud af den kinesiskundervisning vi får… Jeg regner også med at gå i selvstudie, og lære de ord der er gode at kunne når jeg er sammen med klasserne (kom, tisse, sid ned osv.)…
Billedet til højre er fra vores tur på legeplads, lettere kaotisk. Og de lyserøde trøjer er klassens lærere.

I går tilbragte jeg så også tid i baby class nr. 3, hvor børnene er endnu mindre end dem jeg har med at gøre til daglig – dvs. 2-3 år. Og da de lige er startet, uden forældre, så græd de alle sammen – hele tiden. Så jeg endte med at sidde med 5 grædende børn omkring mig...

Nå ja, i søndags legede vi turister – vi besøgte tv-tårnet. Det er vist nok 250 meter højt, så vi kunne se det meste af byen (tror vi da – vi ved ikke hvor stor byen egentlig er…). men det var virkelig flot, go det gav os en mulighed for at orientere os bare lidt i byen – at se hvor de forskellige ting ligger i forhold til skolen. For tidligere har vi ikke haft nogen anelse om hvor vi var blevet kørt hen, når vi var på tur med Sunny.

das ist alles, jeg vil gå till frokost. Stine

kindergarten

2008-08-27T05:51:00.000-07:00

Ping pong og Spongebob Squarepants

Tragedie!!! Min gamle og pålidelige telefon er død, kun 2½ år. Den er blevet udskiftet med en vældig fin, vældig gammel og vældig kinesisk motorola-ting. Problemet var bare at, i Kina står alting på kinesisk (suprise suprise). Også på mobiltelefonen. Efter mange forgæves forsøg måtte jeg ty til Sunny, og få hende til at stille den om til engelsk. Nederlag....

I går fandt vi så vej til skolens bordtennisrum - ping pong! Det ærgerlige er så at der hele tiden skal stå en kineser og tjekke at vi ikke stjæler bordtennisbordene – så vi kan ikke få os til at spille så lang tid. Vi satser lidt på at kunne låne en nøgle så vi hele tiden kan spille. Bare vent Søren – jeg skal nok slå dig når jeg engang kommer hjem.

Vi er så småt startet på at have en dagligdag. Stine er fuldsstændig umuligt at udtale for de stakkels kinesere der prøver, så jeg hedder Stina – endnu værre er det for dem der forsøger sig med Lasse.
Vi er blevet fordelt på blevet fordelt på holdene, jeg er endt i kindergarden – beginner. Det er vel udmærket. I dag har den så stået på Spongebob Squarepants. Den ene klasse jeg kommer til at få har temaet Spongebob Squarepants, så ejg har brugt hele eftermiddagen på at male Spongebob Squarepants. Både på en bambusmåtte – et fantastisk portræt af Spongebob Squarepants’ book shop – og på vinduet indtil klasselokalet – hele Spongebob Squarepants-banden samlet. Jeg er da glad for at jeg kan tegne bare lidt – men det er langt fra kruseduller til Spongebob Squarepants.
Det står den sandsynligvis også på i de kommende dage, hvor vi fortsat skal pynte klasselokalerne. Lærerne er flinke, de kan heldigvis engelsk nok til at vi kan kommunikere lidt. Nancy har stort set ikke lavet noget, hendes lærer kunne ikke et hak engelsk – så hun opgav vist at sætte Nancy i gang med noget. Hun er for resten også endt i kindergarden, men har fået mellemniveauet her.

Slut herfra, Spongebob og Stina

umiddelbare indtryk - 21-08-08

2008-08-27T05:50:00.000-07:00

Vi Mødtes alle 10 i Lufthaven ved Starbucks og checkede ind sammen. Trods store bekymringer kom ingen af os over de "lovlige" 20 kg. Det gik meget nemt "no problems". Det der er værd at fortælle noget om, er den flyver vi var med, det var jo luksus. Vi fik vores eget lille entertainment system, hvor vi selv kunne vælge hvilke film vi ville se eller om vi ville spille spil eller høre musik eller sågar følge med i hvad der foregik udenfor under flyvningen.

Vi ankom til Beijing efter 8 timers flyvning og meget få timers søvn, men vi fandt vores kontaktperson Sonny og Becky. Vi kørte så direkte over til skolen hvor vi skulle bo, på niende sal i Cathay Futures bygning A. Stine og jeg fik et tremandsværelse med brusekabiner. det er enormt godt værelse med eget køleskab og watercooler, og et ret så godt badeværelse. Der var gjort klar til os, med tandbørster, tandpasta, shampoo og hvad der ellers hører til. Første aften her skulle vi spise aftensmad med Mr. Jiao, som er leder af skolen. vi blev kørt i bus (selvom det er almindelig gå afstand, 5-10 min gang) da vi kom ind i bygningen var det ikke så imponerende men da vi tog elevatoren op, HOLD DA FAST nogle lokaler der var fine, det var, sku' luksus. Men Mr. Jiao ventede på os i et af de rum hvor der var dækket meget fint op, maden blev sat på et roterende glad på midt på bordet. Masser af mad var der. MEN DOG INGEN RIS huh! Mr.Jiao kunne desværre ikke være der og spise med os da der var et andet møde han skulle til. Inden han gik, holdte han tale for os, da han blev færdig med at tale løftede han ølglasset og råbte "Gambei" vi skålede og drak en smule, men nej nej, "Gambei" betyder bund glasset, så vi skulle bunde. det går skam heftigt til :). Det var også første gang med spisepinde og det var ikke nemt, vi alle prøvede ihærdigt men, der var gange hvor vi tabte maden på bordet eller ikke kunne få det op til munden. Men det går bedre med at spise med pinde, vi har nemlig ikke andre valg. Inden jeg lige slutter af for i dag, så vil jeg lige sige at kineserne har en fucked up elevatorkultur.

Over and out - Nancy

p.s Her er der en lille tour på værelset http://www.youtube.com/watch?v=n-8hmmggJU8

21-08-08

2008-08-27T05:48:00.000-07:00

Godt efter 21 timers transporttid, er vi nu ankommet til skolen. vi er godt trætte og sultne, og venter nu på at skulle ud og spise med sunny og skolens leder. Vi er endt alene i et værelse bestående af glasbure, hvilket vi er meget godt tilfredse med - så slipper vi for at se på hinandens rod (eller måske rette sagt, nancy sipper for mit rod). Allerede nu efter 1½ timer det ved at se hjemligt rodet ud - "en skændsel" ifølge Nancy, men jeg vil lige forsvar mig: det er IKKE kun mit rod .
Udsigten fra 9. sal byder på indtil flere byggepladser, en boligblok, diverse skyskrabere, toppen OL-fodboldstadionet, og regnvejr.
det er alt for nu, stine.

mødet med de andre

2008-08-27T05:45:00.000-07:00

Lørdag d. 14. Juni
Lørdag, vi skulle til kursus/møde med resten af deltagerne og med arrangørerne. Det hele foregik i århus, hvilket betød at vi skulle på tur igennem Danmark.
Vi skulle være mødes klokken 10 i århus, så Stine og jeg besluttede os for at tage det tidlige tog så vi i hvertfald havde 30 min. til at finde den bus vi skulle med. Det tidlige tog kørte klokken 6.11 (meget tidligt I know) men det skulle være det tog.
Lørdag morgen klokken 6.08 får jeg en opringning fra stine som står på banegården og venter på min ankomst, da jeg også har vores billetter. Men var jeg ikke stået op endnu, så jeg fik lige pludselig travlt. men vi vidste der gik et tog en time senere, det betød bare at vi havde 4 min til at finde den bus vi skulle med videre.
Jeg fik gjort mig klar og vi tog toget klokken 7.11 og to timer og en slat efter rendte vi forvirret rundt for at finde bussen. MEN vi fik hurtigt fundet bus nr. 4 efter nøje anvisninger fra Rabika. Ved stoppestedet mødte vi de første, som også skulle til kursus/møde det var Katrine, Signe og Jacob. Jacob var så godt foberedt, han vidste nøjagtigt hvor vi skulle af henne. Lettere kunne det næsten ikke være.
Da vi ankom til stedet, var der allerede to andre fra holdet som var dukket op, Marie og Bibi. Senere kom så Mikkel, og sidst ankom Kiki og Lasse (de var vist gået forkert)
Vi fik hilst på Jørgen og Xiaolong, fik sat os og så startede den allerførste "leg" snak med din sidemand og præsentér vedkommende, det gik meget fint, og vi fik lidt indsigt i hvem hinanden var og sådan. Derefter fik vi lidt at vide om hvad der skulle ske og vi se talt om det praktiske og fik stillet nogle spørgsmål.
Så havde Jørgen og Xiaolong aftalt med en tidligere deltager Frederik at han skulle komme og fortælle om hans oplevelser i godt en lille times tid, den lille times tid blev nok mere rundt regnet 2 en halv time. med det var meget hyggeligt og enormt lærerigt.
Resten af tiden gik med snak, vi fik god mad og sådan.
Så var mødet slut, og vi skulle til hjemad, men Stine, Mikkel og jeg besluttede at vi egentlig gerne ville have noget aftensmad før vi tog hjem. Så vi tog på "det grønne hjørne" fik noget rigtig godt mad, og snakkede noget mere..
Det var alt i alt en meget hyggelig tur.
Over and out
Nancy