a day in beginnerclass

Så er det vist til, at jeg får taget mig sammen til at skrive hvad det egentlig er jeg faktisk går og laver til daglig, (vi runder snart de 3 mdr. så det er vist på tide).
Den altid faste rutine er at når jeg træder ind i klasserne er der 25 børn der råber og skriger ”goodmorning teacher”, og jeg er sikker på at mindst 10 af dem kommer væltende hen til mig for at sige godmorgen. Og når jeg så forlader klasserne, lyder ”goodbye” ”bye bye” og varianten ”say-goodbye”

Jeg er som sagt tilknyttet 3 klasser. 2 klasser i alderen 3-4 år (beginner-class), og i baby-class hvor børnene kun er 2. jeg underviser ca. et kvarter af gangen, resten af tiden er jeg der bare – nogle gange hjælper jeg også de kinesiske lærer med at undervise (i engelsk, ikke kinesisk), men ellers består min opgave i at hjælpe til når der sker noget.

Hver morgen, efter morgenmaden, skal børnene ”udsættes” for den daglige morgengymmastik. Og da det efterhånden er blevet koldt her på stedet, bliver børnene pakket godt og grundigt ind. Mine babyclass-elever får f.eks. en kæmpe vest på og en lyserød hue med grisetryne og ører (15 små grise på tur). Det er ikke altid lige nemt for dem at kæmpe sig ned på alle 4, med den alt for store vest. Men de danser (marcherer) vældig fornøjede – det er næsten som at lege (og leg er der ikke alt for meget af her på stedet, så man må tage hvad man kan få). på billedet: morgengymnastik i beginner-class 5, på en af de varme dage

Endnu et fast punkt på planen er turen på toilettet efterfulgt af en kæmpe kop vand, en gang hver halve til hele time. Først bliver de jaget ud på toilettet hvor der står 25 toiletter på ræd og række (vestlige toiletter! kom ikke her og sig at det ikke er en vestlig orienteret skole). Nancy har mange problemer med denne tissekultur, det vist ikke lige noget der skal overføres til Danmark foreløbig. Men så går vi tilbage til vores gang hvor børnene drikker vand, det ender altid med at der (mindst) et af børnene der støder ind i et andet: og vupti: et barn der græder pga. vand på trøjen – katastrofe! Så skifter vi trøje(r) og bukser - men så kan vi ellers komme i gang med dagens program. på billedet: en af mine baby-class elever der drikker vand.

Og dagens program er… engelsk!!! Børnene får helt absurd meget engelskundervisning, når man tager i betragtning at de kun er 3 år – mange af mine stor børn kan ikke engang tage tøj på selv, men alligevel skal de mestre et fremmedsprog (mine baby-class elever kan ikke engang gå på toilettet selv, men skal alligevel lære engelsk). Jeg underviser i ca. et kvarter af gangen, og de kinesiske lærere underviser også i hvert fald en 3-4 gange i engelsk dagligt. Men jeg må da indrømme, at de kan rumme meget mere engelsk end jeg lige gik og troede de kunne. Jeg bliver imponeret hver eneste gang min baby-class-elev kan svare når jeg spørger ”how are you?” ”fine, thank you!”, eller når børnene faktisk kan et ord før jeg (eller de kinesiske lærere) har gennemgået det. Jeg hev på et tidspunkt en (knap så køn) tegning af en paraply op, og en af drengene udbryder ”uberella” (jaja, tæt på er godt nok). Alting skal læres gennem leg, og når de ved at der er en leg på vej udbryder de i kor ”teacher teacher let me try!”… og sange (by the way, ’boggie boggie’ er det nyeste hit i beginner class 5 + 6). Jeg får sunget mere på 3 mdr. end jeg har gjort de sidste 10 år.
Men ellers gør jeg meget i at hive fat i børnene når der lige er tid (ofte når vi står og pjatter på toilettet eller når de drikker vand), og spørger: ”what colour is this?”, ”how are you?” og ”what is this?”osv… på billedet: to af mine elever, klar til undervisning.

Men vi nyder at være her, selvom der er mange ting der er anderledes end det ville være i en dansk skole. Bl.a. er tavlen udskiftet med et kæmpe fladskærms-tv, desuden ville man aldrig nogensinde undervise 2-årige i engelsk derhjemme. Men det kan faktisk godt lade sig gøre…

zài jiàn
- stine

Crappy Halloween

Mage til forvirrende, usammenhængende, stressende, dødssyge og sjove oplevelse har jeg af gode grunde aldrig nogensinde i mit lange livs historie været ude for. Det der er tale om er den ”ærkedanske” tradition Halloween.

Vi blev kaldt til møde af miss. Sofie et par dage før den 31. oktober og hun fortæller så, at vi skal finde ud af hvad vi skal lave til Halloween festen på skolen. Vi kommer så til det her møde og stort set alle lærerne fra kindergarden var der. Vi bliver så spurgt om hvordan vi holder, den fantastiske tradition kaldet Halloween, i Danmark. Vi må så ærligt erkende, at dansker ikke fejrer Halloween. Men derefter forklarede vi dem efter bedste evne hvad vi kender til den amerikanske tradition.
Efterfølgende skulle vi i grupper komme med idéer, til hvad vi kunne lave af aktiviteter til festen (hvor vi ”forein teachers” selvfølgelig var en gruppe for sig). Der kom en masse forslag, fra de andre kinesiske lærere men så godt er vores kinesisk ikke til at vi kan forstå hvad der bliver sagt. Men alt vi ved da vi tager af sted fra mødet er at vi danskerne skal forberede et lille show på 15 min. plus at forberede nogle aktiviteter for børnene i form af lege osv.

Et par dage senere, bliver Jacob og jeg enige om at vi egentlig gerne ville høre mere om hvordan tingene skulle foregå, så vi kan forberede os til festen. Vi finder så miss. Sofie på hendes kontor og spørge om hun har flere informationer til dagen, og det havde hun så hun siger til os at vi skal kalde på de andre og så holder vi et lille møde. På mødet snakkede vi om hvad vi havde tænkt og vi fik det meget sædvanlige svar ”okay, okay” derefter sagde hun at vi meget gerne skulle klædes ud i meget smukt udklædning. Efter en hel masse roden i et stort skab med udklædning blev resultatet: en gul kylling med englevinger og hale, en brun tiger, en elefant, et moster, et tigerlignende væsen, og en hvid høne og en toiletpapirsmumie.

Udenom hvad vi har snakket med miss Sofie om fik Jacob at vide, at vi to skulle gemme os i parken for så, at børnene skulle finde os og vi skulle kaste med slik. Men det havde jeg ikke hørt noget om, så da vi fik bekræftet historien hos miss Sofie, blev vi sendt på skjulestedsjagt i parken.
Jacob fandt et godt gemmested bag en stor sten og jeg fandt et sted i en busk.

En times tid før festen starter forbereder vi et lille show og nogle lege og små aktiviteter som vi fik besked på. Klokken bliver 15 og vi tager over i bygning B på 3. sal hvor festen bliver afholdt. Der er helt tomt på 3. sal, vi finder så ud af, at alle børnene er ude og lave exercise. Men inden vi fik klædt om og gjort klar var alle børnene og deres forældre kommet op på 3.
Vi gik ud og til børnene og deres forældre. Forældrenes reagerede med treogfyrretusinde sekshundrede og tooghalvfems klik og blitz med kameraet (eller sådan ca. deromkring) da de så synet af os. Vi ventede og ventede til at vi ”skulle på”, vi kunne ikke finde miss Sofie som var hende som stod for festen, inden vi havde nået at få set os ret meget om, var det blevet tid til at skjule sig i parken. Imens de andre blev på 3.sal løb Jacob og jeg ned i parken og gemte os.
Ti til femten minutter senere kom der 30 skrigende unger løbene hen mod busken hvor jeg gemte mig, og min indre refleks går i gang og jeg sætter i løb. Igen blev der taget en masse billeder fra forældrenes side, men på den anden side hvem tager ikke et billede af 30 unger der render efter en kylling. Efter noget tid hvor jeg løb rundt blev jeg fanget og væltet og alt slikken var væk inden jeg nåede at komme på benene igen.
Jeg for besked på at vise dem hvor Jacob gemmer sig og jeg viser dem derhen. Da vi ankommer til gemmestedet er Jacob omringet af noget der svarer til 50-60 børn der prøvede på at få fat i noget
slik.
Vi stiller op til et par billeder og skynder os ellers væk, for vi ved at der inden ikke ret længe ville være prøve smagninger på hvad forældrene havde kreeret med græskar.

Da vi kommer tilbage op på 3.sal havde de andre danset i den halvtime (ikke deres største ønske) vi var væk og det havde været rigtig varmt da kostumerne var rigtig varme. Der gik ikke ret længe før vi blev hentet og skulle ned til prøvesmagningen.

Det var en konkurrence hvor vi så skulle udfylde en pointseddel efter vi havde smagt det hele. Jeg havde regnet med måske 10 deltager eller noget i den stil. Jeg ser så et tre kæmpestore borde fyldt med mad og jo det var alt det vi skulle smage, jeg vil nok sige at der var omkring en 150 deltagere. Meget af det smagte rigtig godt.

Desværre skulle jeg skynde mig, for Stine og jeg skulle nå et tog til Beijing. Og det kommer der vist ikke en blog om, sorry…


Over and out
Nancy