lørdag den 31. januar 2009

turist eller turistattraktion?

jah... saa er en forste uge af den store tur ved at vaere gaaet (tror jeg da, har mistet tidsfornemmelsen paa det punkt: ener ikke om det er mandag eller torsdag).
men jeg har vaeret i Shanghai, Suzhou og sidder lige nu i Nanjing...

jeg startede i shanghai, hvor jeg (proevede at ) se alt der var vaerd at se - og lidt til (man er vel effektiv, en rigtig Hedegaard)... jeg havde ca. 2,5 dag i Shanghai, og det var mere end rigeligt... jeg blev ramt af en del seasonlukninger og ombygninger, saa der var nogle af de ting jeg gerne ville se jeg slet ikke fik set...

Saa fant jeg toget til Suzhou, en by en havl time fra Shanghai med tog. en "lille" by, der er beroemt for deres mange haver. en by som alle kender "ahh, Suzhou: very beautiful...
her var jeg jeg har har da vaeret paa havevandring saa det batter, og aerligt talt: saa er Suzhou virkelig en dejlig by, kan godt fortsaa at det vaelter ind med turister. selvom det kun er januar, saa var der stadig tonsvis af kisesere....
her var jeg ogsaa et smut i Tongli - kendt som oestens venedig... det var ogsa en fin by, men MEGET turistet... hovedgaden i den gamle bydel var blevet et stort turistcirkus. men ellers var det som lovet, en by fyldt med kanaler, broer og ogsaa turister.

I gaar kom jeg saa til Nanjing, en stor og lidt forvirrende by. men jeg tror den er fin nok. jeg bor saa lige i turistcentrum, hvor der altid er en koedrand af mennesker og enormt meget larm: og som alle ved, i love it.

jeg ved ikke om det er en fordel eller en ulempe at kinne lidt kinesisk. praktisk set er det rart, at forsta tal og sadan. men tilgengaeld er der ogsaa de kinesere der ikke bare siger "hrallloo!" men ogsa giver sig til at snakke om mig... farvoritterne er: "fremmed!" og "gult haar" - saa er der vist ingen der er i tvivl om hvem der er tale om... jeg har efterhanden (paa bare en uge) hilst paa hundredvis af kiesere og er paa tonsvis af turistfotos, som jeg pent stiller op til (frivilligt eller ej).

yes, det er lidt kort (men min internettid er ved at loebe ud... skal prove at opdatere senere)

bye bye

stine

mandag den 19. januar 2009

jah...



Efter ordre har jeg nu taget mig sammen til at skive en lille blog. Og det går da også op for mig, at det er en hel måned siden efterhånden…

Jeg sidder nu, alene dansker på Cathay Future, pga. de ændrede rejseplaner. Men det har så gjort at jeg faktisk så, og deltog i, det show børnene har arbejdet på så længe.
I snart 3 uger har børnene og lærerne slidt for at lave det perfekte show, og jeg skal love for at der blev arbejdet – der faldt også en enkelt tåre eller to undervejs.
Alle skolens klasser skulle optræde for forældrene, sidste skoledag inden ferien i forbindelse med nytår. På en eller anden måde lykkedes det min ene lærer at overtale mig til at være en del af klassen show, jeg ved ikke helt hvordan det faktisk gik til, men med var jeg og spillede en (meget overbevisende) kat. Og på den store dag blev børnene klædt ud, med kjoler (også drengene), sminke og det hele.
At denne klasses forældre sad på forreste række resulterede i, at børnene glemte alt det de skulle gøre fordi de havde for travlt med at vinke til deres mødre. Men hvad kan man forvente, de er kun 3 år. Men som skolens andre shows, var det præget af alt for høj, og alt for dårlig lyd – Så selv hvis jeg kunne noget kinesisk, ville jeg ikke have forstået noget af det alligevel.

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig kan så meget kinesisk, som jeg gerne ville. Det er i teorien et meget let sprog, i teorien. Problemet er bare at sproget lydmæssigt ligger så langt fra dansk som det overhovedet kan, at jeg havde opgivet på forhånd. Men, lidt har jeg da lært, men kommer nok ikke til at bruge det i fremtiden. Medmindre der på gaden i Danmark kommer en kineser hen til mig på gaden og spørger om han skal vaske hænder, så kan jeg pænt sige ”ja, du skal vaske dine hænder”, men det kommer næppe til at ske.

Ellers så nærmer det kinesiske nytår sig, og det kan man godt mærke. Selvfølgelig e der den obligatoriske pynt i butikkerne. Men i stort set alle kryds er der en krudtbod, et kæmpe bord med tonsvis af fyrværkeri – lige ned i krydset, hvis man skulle få lyst til et lille batteri eller noget. Og hver aften den sidste uges tid har man også fyret raketter af. Så jeg glæder mig til at se hvad der så sker nytårsaften, som jeg har tænkt mig at fejre i Shanghai.

Men så er det så småt ved at være tid til at tage afsked med Tianjin. Den har ikke så mange turiststeder (jeg ved at mine forældre nok vil mene noget andet), men det er alt i alt en meget hyggelig by. Rare mennesker, selvom det er meget få af dem der faktisk kan engelsk – så samtalerne består af fagter og de få ord jeg kan på kinesisk. Men som sagt, en hyggelig by, man kan slet ikke mærke at man er i en storby - man føler sig næsten hjemme her. Og som en kineser så smukt udtrykte det, ”Tianjin is very lokalized”.

Men forude venter mig 3 ugers rejse i Kina, inden jeg igen kan sætte fødderne på dansk grund. Jeg glæder mig, men på samme tid er jeg også lidt trist. Jeg skal for det første pakke 5 mdr. en kuffert (jeg er glad for at jeg skal gøre det nu, og ikke for en uge siden da de andre gjorde det), men så skal jeg indstille mig på at skulle finde rundt i Kina på egen hånd. Selvom jeg er en Hedegaard, og har den genetisk gode retningssans – så hjælper det ikke meget når det er det Kinesiske transportsystem det handler om. Det har jeg ikke haft så gode erfaringer med, men det kan være det ændrer sig. Men i første omgang har jeg en flybillet til Shanghai, og så ser jeg hvad der venter mig forude.
Jeg skal prøve at give lyd fra mig undervejs, mon ikke der er et hostel det vil sælge mig noget internetadgang?

Vi ses om en måned (det har hele tiden ligget laaangt ude i fremtiden, men nu er det lige om hjørnet. Jeg glæder mig…)

Stine