"Beijing Huan Ying Ni"

Vi havde på forhånd aftalt at bruge weekenden i Beijing fra fredag til mandag, fordi mandag har kineserne fridag pga. Zhong qie jie (mid-Autumn-festival) hvor de spiser klamme månekager. Vi vidste, at der er mange mennesker og turister i Beijing så vi ville booke et hostel på forhånd, så jeg ringer til et hostel og manden siger til mig ”okay, okay we have a lot of room for you tomorrow, no problem” og han tillader mig ikke at booke noget. Da jeg så ringer fredag, hvor vi sidder i toget og vil bekræfte vores aftale, fortæller de mig, at der er fuldt hus. Så vi har p.t intet sted at være, så finder vi lonely planet frem og begynder at ringe rundt, og alle hostels er enten fyldte eller også for dyre. Det ender med vi deler os op og bor 4 (Stine, Lasse, Signe og jeg) på et hostel og 5 (Marie, Jacob, Bibi, Kiki og Kathrine) på det andet. Vi var heldige med at få det bedre hostel.

Lørdag fik vi morgenmad på hver vores hostels og så blev vi enige om at tage på Silke-makedet. Det er godt nok et stort sted, og de har alt. Jeg mener der er en 6-7 etager med tøj, sko, smykker, tasker, billeder, spisepinde, porcelæn… you name it they have it. Men det er godt nok svært at koncentrere sig om at købe noget, for alle råber ”Lady, Lady you want…” og tager fat i dig, så det er meget frustrerende. Men jeg fik dog købt et mavebælte. Efter en times tid på silkemarked mødtes vi med Jess, Maggie og Nikie og fik noget at spise og derefter delte vi os nogle tog til TheTemple Of Heaven og andre (mig inkluderet) tog på art district 798. Art district er en masse gamle fabrikker som er blevet ”invaderet” af kunstnere og nu er det gallerier. Det er vanvittig stort så man skal bruge noget tid der, men ellers er det et meget fascinerede sted.

Søndag stod Stine og jeg tidligt op fik morgenmad og tog så til den himmelske fredsplads, hvor der er gejlet op med OL værk. Vi gik også forbi den forbudte by. Men det var så varmt at det ikke var til at holde ud, så vi ville gå hen og se om vi kunne finde en café et sted i nærheden. Efter vi havde gået et lille kvarter opdagede vi, at vi faktisk var ret tæt på vores hostel, så vi kunne bare gå tilbage. Men på hjørnet fandt vi The Bank Of China der havde jeg læst at man kunne få OL billetter.
Så vi satte os ind trak et nummer og en halvanden time senere sad vi med 4 billetter til rullestols rugby. Meget meget glade var vi, så det blev fejret på nudelrestaurant og så en god lang shopping-tur bagefter.

Mandag stod vi igen tidligt op, for at købe togbilletter så vi kunne komme tilbage til Tianjin om aftenen. Derefter tog vi til Lama Templet det var enormt stort og vi så store Buddha-statuer og små, der var rigtig mange, og de små templer var rigtig flotte, med gammel kinesisk arkitektur. Derefter gik vi videre ned ad en gade med souvenir-butikker og tilfældigt fandt vi et andet tempel. Confucius’s Tempel. Som var betydelig mindre og mindede lidt om det andet, men det var nu også meget hyggeligt. Derefter tog vi tilbage og fik aftensmad, pakke tasker og gjorde os klar til OL.

Som sagt fik vi billetter til rullestols rugby og vi fik 4 men der var flere der gerne ville med så de andre fik også fat i nogle billetter, så det var Stine, Kathrine, Jacob, Bibi, Marie og jeg som tog af sted. Det var først en halvtimes tid med metro, så mente vi at man sagtes kunne gå derover men vi kunne ikke rigtig finde det, så vi endte med at tage en taxa. Men vi kom hen på Beijing Science og Technology University, og det var semifinalerne USA vs. England. En meget spændende kamp, Amerikanerne vandt kampen med 35-32. Det var en fantastisk oplevelse. Vi blev desværre nød til at gå for vi kunne ikke nå at se den anden semifinale pga. toget.

Alt i alt en meget god tur til Beijing.

Over and out

Nancy

Happy teachers day!

For det første, en oversigt over skolen – taget fra TV-tårnet. I bygningen til højre bor vi (9. etage i den store hvide runde bygning), her er også lærerværelse og den ene etage efter den anden med musik, tegning og dans. I bygningen til venstre( den firkantede og runde bygning) spiser og underviser vi. Jeg holder til på 2. etage hvor jeg underviser både kindergarten-beginnerclass (3 år) og babyclass (op til 2 år). Bag skolen kan man så lige se den park der er tilknyttet skolen, som vi bruger når børnene skal på legeplads, men den er åben for alle – så der vrimler med mennesker.

I lørdags var vi til Teachers day, hvor vi fremførte vores udgave af den olympiske sang ”hand in hand” – meget rørende. Det var et show med optrædende lærere fra 5 skoler (så vidt vi ved, men vi får ikke så meget af vide). Men i hvert fald blev vi så gejlet ud til en bus med miss Sofie (hvis nye engelske navn er miss. Marie, men går under navnet gøgler-sofie). Vi vidste ikke hvor vi skulle hen eller hvad der skulle ske, men det tager vi efterhånden ikke så tungt. Men alle lærerne tog på restaurant, hvor vi bl.a. fik serveret en hel kylling (med hoved og det hele) og kartoffel i sukker. Og vi var inde og hilse på Mr. Jiao – the leader – og sige ”happy teachers day”.
Om aftenen var vi på vej på marked, da en dame kom og hentede os – der var åbenbart en koncert på skolen vi skulle se. Det var det helt store show, vi fik da også lige lov til at høre Mr. Jiao synge OL-sangen igen igen igen…

Men så i dag viste det sig så at der også var teachers day, den officielle teachers day. Forældrene kom væltende ind med blomster, frugt, kage og gaver til lærerne. Og børnene har lært at sige ”happy teachers day” til alle lærerne – også på engelsk. Selv fik vi også blomster, og drengene fik smidt det ene stykke kage efter det anden i hovedet. Så nu har vi fyldt en vandflaske med en ordentlig buket blomster.

Men ellers er vi ved at skabe os en dagligdag, jeg har sunget mere på en uge end jeg har gjort de sidste 10 år. ”if you are happe and you know”, ”head and shoulders” (sangen, ikke shampooen) og ”wheels on the bus go round and round” osv.
Så hvis I sidder med nogle gode lege eller engelske sange – så sig til – vi tager imod alt med åbne arme.

- stine

Først en lille bonus-info til dem af jer der er bekymrede derhjemme… Tianjin er 6 år i træk blevet kåret som den sikreste by i Kina – så der er ingen grund til bekymring på det punkt.

Ja, nu er jeg så kommet igennem de første par dage med børn… (forresten: lige et billede af min SpongeBob...når man ser bort fra at den ene arm kun er halvt så lang som den anden, så synes jeg selv at jeg er sluppet godt fra det) I klasserne fungerer det sådan at der er en hovedlærer, en assistentlærer og en såkaldt ”lifeteacher” (dybest set bare en ”praktisk gris”, der søger for at rydde op og gøre rent). Man bruger lang tid på at organisere tingene, det er ikke så let at få 30 3-årige til fx at stå på række inden de skal marchere på toilet eller på legeplads ( yi-er-san!, yi-er-san!). Rækken opløses nærmest allerede inden vi går, men det tager man åbenbart ikke så tungt… eller handler det meget om at holde orden på børnene mens de er beskæftigede med et eller andet – puste sæbebobler, synge, gå på legepladsen eller se tegnefilm. Og mens der er frokostpause for lærerene, sover børnene...
Lige pt. Er jeg ikke begyndt på engelsk undervisningen, men det virker ikke som om de kan noget som helst – selvom jeg får af vide at de kan lidt... det med kommunikationen er lidt et problem. jeg kører meget på det med fagter, da de ikke forstår noget af det jeg siger… så der er ikke andet for end at gøre noget ud af den kinesiskundervisning vi får… Jeg regner også med at gå i selvstudie, og lære de ord der er gode at kunne når jeg er sammen med klasserne (kom, tisse, sid ned osv.)…
Billedet til højre er fra vores tur på legeplads, lettere kaotisk. Og de lyserøde trøjer er klassens lærere.

I går tilbragte jeg så også tid i baby class nr. 3, hvor børnene er endnu mindre end dem jeg har med at gøre til daglig – dvs. 2-3 år. Og da de lige er startet, uden forældre, så græd de alle sammen – hele tiden. Så jeg endte med at sidde med 5 grædende børn omkring mig...

Nå ja, i søndags legede vi turister – vi besøgte tv-tårnet. Det er vist nok 250 meter højt, så vi kunne se det meste af byen (tror vi da – vi ved ikke hvor stor byen egentlig er…). men det var virkelig flot, go det gav os en mulighed for at orientere os bare lidt i byen – at se hvor de forskellige ting ligger i forhold til skolen. For tidligere har vi ikke haft nogen anelse om hvor vi var blevet kørt hen, når vi var på tur med Sunny.

das ist alles, jeg vil gå till frokost. Stine