onsdag den 3. september 2008

Først en lille bonus-info til dem af jer der er bekymrede derhjemme… Tianjin er 6 år i træk blevet kåret som den sikreste by i Kina – så der er ingen grund til bekymring på det punkt.

Ja, nu er jeg så kommet igennem de første par dage med børn… (forresten: lige et billede af min SpongeBob...når man ser bort fra at den ene arm kun er halvt så lang som den anden, så synes jeg selv at jeg er sluppet godt fra det) I klasserne fungerer det sådan at der er en hovedlærer, en assistentlærer og en såkaldt ”lifeteacher” (dybest set bare en ”praktisk gris”, der søger for at rydde op og gøre rent). Man bruger lang tid på at organisere tingene, det er ikke så let at få 30 3-årige til fx at stå på række inden de skal marchere på toilet eller på legeplads ( yi-er-san!, yi-er-san!). Rækken opløses nærmest allerede inden vi går, men det tager man åbenbart ikke så tungt… eller handler det meget om at holde orden på børnene mens de er beskæftigede med et eller andet – puste sæbebobler, synge, gå på legepladsen eller se tegnefilm. Og mens der er frokostpause for lærerene, sover børnene...
Lige pt. Er jeg ikke begyndt på engelsk undervisningen, men det virker ikke som om de kan noget som helst – selvom jeg får af vide at de kan lidt... det med kommunikationen er lidt et problem. jeg kører meget på det med fagter, da de ikke forstår noget af det jeg siger… så der er ikke andet for end at gøre noget ud af den kinesiskundervisning vi får… Jeg regner også med at gå i selvstudie, og lære de ord der er gode at kunne når jeg er sammen med klasserne (kom, tisse, sid ned osv.)…
Billedet til højre er fra vores tur på legeplads, lettere kaotisk. Og de lyserøde trøjer er klassens lærere.

I går tilbragte jeg så også tid i baby class nr. 3, hvor børnene er endnu mindre end dem jeg har med at gøre til daglig – dvs. 2-3 år. Og da de lige er startet, uden forældre, så græd de alle sammen – hele tiden. Så jeg endte med at sidde med 5 grædende børn omkring mig...

Nå ja, i søndags legede vi turister – vi besøgte tv-tårnet. Det er vist nok 250 meter højt, så vi kunne se det meste af byen (tror vi da – vi ved ikke hvor stor byen egentlig er…). men det var virkelig flot, go det gav os en mulighed for at orientere os bare lidt i byen – at se hvor de forskellige ting ligger i forhold til skolen. For tidligere har vi ikke haft nogen anelse om hvor vi var blevet kørt hen, når vi var på tur med Sunny.

das ist alles, jeg vil gå till frokost. Stine

4 kommentarer:

Ida sagde ...

Hej Stine.
Godt at høre at Tianjin er en fredelig by. Og I passer jo godt på hinanden. Lyder lidt kaotisk med alle de små børn, det bliver jo bedre når de lærer rutinerne at kende og det er helt sikkert en god idé bare at sætte sig ned, og være tilstede og skabe lidt ro på den måde.
Jeg har været flytte- dame, og arbejder nu på Åge Holmsvej. Det har været en hård omgang og meget er ikke på plads,nye rutiner, papirer, nøgler, ny opvaskemaskine og en vagttelefon der kan det hele (undtagen at lave kaffe). Jeg har forsømt Søren lidt,men da vi så var hjemme her til morgen begge to, kan du godt gætte om han stod op og var sammen med mig eller sov længe. har set Nancy billeder og synes det ser meget " kinesisk " ud.
God arbejdslyst til dig og glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen Ida

Ida sagde ...

Kære Stine.
Det var rart at høre noget om din dagligdag med børnene. - Og se nogle billeder af, hvad du går og laver. At sætte sig ned hedder noget i retning af "qing zuo". De andre ord kender jeg ikke. Glæder os til at se endnu flere rejsebeskrivelser og billeder fra jer. Ellers har jeg vist ikke de helt store ting. Vi tager ud til Troels' fødselsdag på fredag.

KH Jens-Peter

Sofie sagde ...

Hej Stine og Nancy.
Det lyder som om i har hænderne fulde af børn, men så er det godt at Stine har været i praktik i en vuggestue;) Hun øser måske ligefrem ud af sin viden...
Desuden synes jeg det er et utroligt flot billede af SpongeBob og Patrick. Har Nancy været lige så kreativ?
Jeg håber i nyder turen og at i kan holde hinanden ud;)

En lille hilsen fra Sofie

Stine sagde ...

hej...
jo, det er meget kaotisk - men jeg synes det bliver bedre efterhånden. der er nu lang vej fra en dansk vuggetue til en kinesisk klasse, så praktikken kan ikke bruges til så meget i denne sammenhæng.
vi kan gost holde hinanden ud, bare vi lader hinanden være lidt alene. så vi har ikke revet hovedet af hinanden (endnu...).
- stine