jul - chinsese style

Jah, så er julen sørme også passeret. Og jeg skal der love for at der er blevet fejret jul her… Scary Christmas, så det batter…

Jeg startede december måned med at give mine klasser lidt julepynt, for julen skulle da også kunne mærkes i klasserne. Og det skal jeg love for der kom… Naiv som jeg er, havde jeg troet at der ikke rigtig blev pyntet op til jul i klasserne. Men snydt grønært, inden ugen var omme var klasserne fyldt med juletræer, julemænd og meget andet smagløst julepynt. I den ene klasse kunne man tælle fem store og små, røde, grønne og sølvfarvede juletræer + en to meter høj dansende julemand, foruden alverdens jule-tingeltangel på lofter og vægge.
Jeg underviste børnene i juleord, det skal lige siges at det ikke er verdens allernemmeste ord når man kun er 3 år og kineser, så ’Santa Claus’ blev til ’santipav’ og ’pantyhose’, ’Christmastree’ blev til ’tree-a-tree’, men jeg ved hvad de mener: det er jo tanken der tæller…På billedet er julemanden i gang med at synge og danse, til børnenes store glæde.

Og så kom der sne. Sidste weekend var der snestorm her i Tianjin (jeg var i Beijing, så mærkede det ikke), så den lå her også juleaften. Og hvad gør man i Kina når der er sne på vejene? joh, man ansætter den halve by til at feje sneen væk. Så er det gjort – og man kan igen køre på vejene. De første dage, så man også snemænd (kendet som ’no-ma’ blandt enkelte af mine børn) rundt omkring. Og som man kan se på billedet (nederst til højre), så er der lige nu så koldt at vi pingvinerne er kommet til byen.
Juleaften fejrede vi hos et par vi kender her i byen, Jess og Maggie (han dansker, hun kineser). Vi havde aftalt at vi skulle hen til dem, og vi at skulle stå for madlavningen. Så vi brugte den 23. december på at fræse rundt til butikker og markeder, så vi kunne få bare nogle af de ting de skal til i julen.
Marie og jeg skulle stå for risalamanden: som, by the way, blev virkelig god hvis jeg skal sige det selv, til trods for at det var første gang nogensinde at vi skulle lavde det. Vi (de andre) fik and, brune kartofler (sweet potatoes), rødkål, alm. kartofler, waldorf-salat og (næsten) brun sovs, rislamande, julesmåkager og konfekt: julemaden var sikret…
Undervejs blev vores aften afbrudt fordi vi skulle optræde til julebanket på skolen. Men det var nu meget sjovt, og jeg fik lige hilst på mine lærere og sagt ’god jul’ inden vi skulle tilbage og spillepakkespil (det sjoveste jeg nogensinde har prøvet) og løb(!) om juletræet. Alt i alt en god juleaften, selvom det snarere virkede som en julefrokost end juleaften.

Torsdag den 25. skulle vi gå lucia i kindergarten, så vi mødte pænt op på Miss. Sophies kontor med hver vores lagen. Og drengene skulle så gå bagefter og dele slik ud til børnene, mens vi blev forfulgt af en mand med et videokamera. Det var da sjovt nok, men det bliver nok sidste gang jeg gør det. Som man nok kan forestille sig, er det ikke lige mig. Men pyt, lærerne og børnene blev glade (hvis ikke andet, så for slikket). Og og og… Fredag aften skulle vi igen optræde med vores fantastiske version af ”hand in hand” som vi efterhånden har optrådt med en del gange. Og hver gang er det lige dårligt. Men Miss. Sophie var glad og tilfreds, så kunne vi holde fri.



Jah… det var så det, lige nu sidder jeg og sumper (ah…), og måske-måske begynder sneen lige pludselig at vælge ned fra himlen lige om lidt – de har i hvert faldt lovet at der var mulighed for sne.

stine

Det´ sørme, det´ sandt - december

Ja, det var så november måned… der er sket meget siden sidst, i hvert fald for mit vedkomne. Jeg fik besøg, vi har holdt thanksgiving og nu er det også december…

Ja, jeg var jo så heldig at få gæster, selvom det er langt at rejse… men det et var dejligt, og skal da lige hilse for at jeg fik leget turist. Jeg har ikke set så meget af byen før jeg var på tur med dem. Så fik vi også en masse julesjov, til at pynte op med.
Vi endte (som sædvanlig, med Madsen og Hedegaard på tur) mange mærkelige steder, bl.a. brugte vi 3 timer i et meget meget koldt, og meget meget gammelt bumle-tog for at finde muren i Tianjin – og det lykkedes da også. I climbed the great wall (again)... Søren var da også en dag mede i skole, for at se hvordan tingene foregår her på skolen. Det var meget sjovt, tror (og håber) jeg også Søren synes… Børnene synes i hvert fald det var sjovt, også det at se en lillebror der var så stor – pigerne brød fnisende sammen når jeg fortalte at han var min lillebror). Lærerne havde også deres spørgsmål, de troede (til Sørens store glæde) ikke at han var en dag under 20… Jeg var også lige en weekend i Beijing med dem, fik set de ting der lige manglede, og tog dem med en tur på Silkemarkedet; hvor jeg (til meget morskab) fremviste mit forhandler-gen. Det er fordelen ved at have været der før, man lærer efterhånden reglerne at kende; at gå fra handlen, ”it is a shoe, its not gold!”, ”come on, it is only 10 less”, ”haha, its too expencive!”. Men desværre kunne det ikke vare ved, og de skulle hjem, det skulle jeg også – hverdagen kaldte.

Her den 20. fejrede vi så Thanksgiving. Miss Sophie havde en ”opinion”, og vi fik af vide at vi skulle møde så vi kunne lave en opera. Spændende. Vi ventede, og får pludselig af vide at vi skal med nogle klasser i supermarked, og købe thanksgivinggave til deres forældre. De havde en 10’er med hjemmefra, som de så kunne gå shop-amok med. Men deres muligheder var lidt begrænsede, den klasse jeg fulgte med måtte købe; en klud, en blok papir og tandpasta. Der er intet der siger tak på samme måde som tandpasta. Men jaja, off we go; back to school. Efter pausen mødte vi igen, stadig spændte på at se hvordan det med operaen ville udvikle sig. Det viser sig at det det viser sig at vi skal omskrive historien om englændernes komme til en børnevenlig histore, med konstante afbrud af sange (man kan nok regne ud, hvor glad jeg var for det). Men det var nu meget hyggeligt. Og det var åbenbart sådan en succes at vi blev bedt om at vise 3 gange den efterfølgende morgen. Men ”uheldigvis” skulle de kinesiske lærere til møde, så den plan blev desværre aflyst…


Og så blev det den 1. december. Og vi havde planlagt at holde juletamtam, inklusiv den store afsløring af årets julekalender (som Nancy for øvrigt havde kæmpet meget for at skaffe, hvilket drama!). ”The Julekalender” it is, og det var en succes. Vi fik pyntet juletræ, men pga. mangel på en rigtig julestjerne, bliver årets trætop præget af en monstermaske. Men nu er mere eller mindre kravlenisser overalt i opholdsstuen. Og julegraffitti på vinduet, og snart vil vi også jule lidt mere på vores værelse. Lige nu er der kun kalenderlys (hele 3 af slagsen) og en krans på døren.