lørdag den 27. december 2008

jul - chinsese style

Jah, så er julen sørme også passeret. Og jeg skal der love for at der er blevet fejret jul her… Scary Christmas, så det batter…

Jeg startede december måned med at give mine klasser lidt julepynt, for julen skulle da også kunne mærkes i klasserne. Og det skal jeg love for der kom… Naiv som jeg er, havde jeg troet at der ikke rigtig blev pyntet op til jul i klasserne. Men snydt grønært, inden ugen var omme var klasserne fyldt med juletræer, julemænd og meget andet smagløst julepynt. I den ene klasse kunne man tælle fem store og små, røde, grønne og sølvfarvede juletræer + en to meter høj dansende julemand, foruden alverdens jule-tingeltangel på lofter og vægge.
Jeg underviste børnene i juleord, det skal lige siges at det ikke er verdens allernemmeste ord når man kun er 3 år og kineser, så ’Santa Claus’ blev til ’santipav’ og ’pantyhose’, ’Christmastree’ blev til ’tree-a-tree’, men jeg ved hvad de mener: det er jo tanken der tæller…På billedet er julemanden i gang med at synge og danse, til børnenes store glæde.

Og så kom der sne. Sidste weekend var der snestorm her i Tianjin (jeg var i Beijing, så mærkede det ikke), så den lå her også juleaften. Og hvad gør man i Kina når der er sne på vejene? joh, man ansætter den halve by til at feje sneen væk. Så er det gjort – og man kan igen køre på vejene. De første dage, så man også snemænd (kendet som ’no-ma’ blandt enkelte af mine børn) rundt omkring. Og som man kan se på billedet (nederst til højre), så er der lige nu så koldt at vi pingvinerne er kommet til byen.
Juleaften fejrede vi hos et par vi kender her i byen, Jess og Maggie (han dansker, hun kineser). Vi havde aftalt at vi skulle hen til dem, og vi at skulle stå for madlavningen. Så vi brugte den 23. december på at fræse rundt til butikker og markeder, så vi kunne få bare nogle af de ting de skal til i julen.
Marie og jeg skulle stå for risalamanden: som, by the way, blev virkelig god hvis jeg skal sige det selv, til trods for at det var første gang nogensinde at vi skulle lavde det. Vi (de andre) fik and, brune kartofler (sweet potatoes), rødkål, alm. kartofler, waldorf-salat og (næsten) brun sovs, rislamande, julesmåkager og konfekt: julemaden var sikret…
Undervejs blev vores aften afbrudt fordi vi skulle optræde til julebanket på skolen. Men det var nu meget sjovt, og jeg fik lige hilst på mine lærere og sagt ’god jul’ inden vi skulle tilbage og spillepakkespil (det sjoveste jeg nogensinde har prøvet) og løb(!) om juletræet. Alt i alt en god juleaften, selvom det snarere virkede som en julefrokost end juleaften.

Torsdag den 25. skulle vi gå lucia i kindergarten, så vi mødte pænt op på Miss. Sophies kontor med hver vores lagen. Og drengene skulle så gå bagefter og dele slik ud til børnene, mens vi blev forfulgt af en mand med et videokamera. Det var da sjovt nok, men det bliver nok sidste gang jeg gør det. Som man nok kan forestille sig, er det ikke lige mig. Men pyt, lærerne og børnene blev glade (hvis ikke andet, så for slikket). Og og og… Fredag aften skulle vi igen optræde med vores fantastiske version af ”hand in hand” som vi efterhånden har optrådt med en del gange. Og hver gang er det lige dårligt. Men Miss. Sophie var glad og tilfreds, så kunne vi holde fri.



Jah… det var så det, lige nu sidder jeg og sumper (ah…), og måske-måske begynder sneen lige pludselig at vælge ned fra himlen lige om lidt – de har i hvert faldt lovet at der var mulighed for sne.

stine

1 kommentar:

Sofie sagde ...

Hej med jer.
Det ser ud som i har det sjovt på billederne, og kan virkelig billedet hvor i er udklædte - troede kun der fandtes én julmand;)
Viste ikke at de gik så meget op i julen i Kina, men mere nytår.
Hilsner fra Sofie