Det´ sørme, det´ sandt - december

Ja, det var så november måned… der er sket meget siden sidst, i hvert fald for mit vedkomne. Jeg fik besøg, vi har holdt thanksgiving og nu er det også december…

Ja, jeg var jo så heldig at få gæster, selvom det er langt at rejse… men det et var dejligt, og skal da lige hilse for at jeg fik leget turist. Jeg har ikke set så meget af byen før jeg var på tur med dem. Så fik vi også en masse julesjov, til at pynte op med.
Vi endte (som sædvanlig, med Madsen og Hedegaard på tur) mange mærkelige steder, bl.a. brugte vi 3 timer i et meget meget koldt, og meget meget gammelt bumle-tog for at finde muren i Tianjin – og det lykkedes da også. I climbed the great wall (again)... Søren var da også en dag mede i skole, for at se hvordan tingene foregår her på skolen. Det var meget sjovt, tror (og håber) jeg også Søren synes… Børnene synes i hvert fald det var sjovt, også det at se en lillebror der var så stor – pigerne brød fnisende sammen når jeg fortalte at han var min lillebror). Lærerne havde også deres spørgsmål, de troede (til Sørens store glæde) ikke at han var en dag under 20… Jeg var også lige en weekend i Beijing med dem, fik set de ting der lige manglede, og tog dem med en tur på Silkemarkedet; hvor jeg (til meget morskab) fremviste mit forhandler-gen. Det er fordelen ved at have været der før, man lærer efterhånden reglerne at kende; at gå fra handlen, ”it is a shoe, its not gold!”, ”come on, it is only 10 less”, ”haha, its too expencive!”. Men desværre kunne det ikke vare ved, og de skulle hjem, det skulle jeg også – hverdagen kaldte.

Her den 20. fejrede vi så Thanksgiving. Miss Sophie havde en ”opinion”, og vi fik af vide at vi skulle møde så vi kunne lave en opera. Spændende. Vi ventede, og får pludselig af vide at vi skal med nogle klasser i supermarked, og købe thanksgivinggave til deres forældre. De havde en 10’er med hjemmefra, som de så kunne gå shop-amok med. Men deres muligheder var lidt begrænsede, den klasse jeg fulgte med måtte købe; en klud, en blok papir og tandpasta. Der er intet der siger tak på samme måde som tandpasta. Men jaja, off we go; back to school. Efter pausen mødte vi igen, stadig spændte på at se hvordan det med operaen ville udvikle sig. Det viser sig at det det viser sig at vi skal omskrive historien om englændernes komme til en børnevenlig histore, med konstante afbrud af sange (man kan nok regne ud, hvor glad jeg var for det). Men det var nu meget hyggeligt. Og det var åbenbart sådan en succes at vi blev bedt om at vise 3 gange den efterfølgende morgen. Men ”uheldigvis” skulle de kinesiske lærere til møde, så den plan blev desværre aflyst…


Og så blev det den 1. december. Og vi havde planlagt at holde juletamtam, inklusiv den store afsløring af årets julekalender (som Nancy for øvrigt havde kæmpet meget for at skaffe, hvilket drama!). ”The Julekalender” it is, og det var en succes. Vi fik pyntet juletræ, men pga. mangel på en rigtig julestjerne, bliver årets trætop præget af en monstermaske. Men nu er mere eller mindre kravlenisser overalt i opholdsstuen. Og julegraffitti på vinduet, og snart vil vi også jule lidt mere på vores værelse. Lige nu er der kun kalenderlys (hele 3 af slagsen) og en krans på døren.