onsdag den 10. september 2008

Happy teachers day!


For det første, en oversigt over skolen – taget fra TV-tårnet. I bygningen til højre bor vi (9. etage i den store hvide runde bygning), her er også lærerværelse og den ene etage efter den anden med musik, tegning og dans. I bygningen til venstre( den firkantede og runde bygning) spiser og underviser vi. Jeg holder til på 2. etage hvor jeg underviser både kindergarten-beginnerclass (3 år) og babyclass (op til 2 år). Bag skolen kan man så lige se den park der er tilknyttet skolen, som vi bruger når børnene skal på legeplads, men den er åben for alle – så der vrimler med mennesker.

I lørdags var vi til Teachers day, hvor vi fremførte vores udgave af den olympiske sang ”hand in hand” – meget rørende. Det var et show med optrædende lærere fra 5 skoler (så vidt vi ved, men vi får ikke så meget af vide). Men i hvert fald blev vi så gejlet ud til en bus med miss Sofie (hvis nye engelske navn er miss. Marie, men går under navnet gøgler-sofie). Vi vidste ikke hvor vi skulle hen eller hvad der skulle ske, men det tager vi efterhånden ikke så tungt. Men alle lærerne tog på restaurant, hvor vi bl.a. fik serveret en hel kylling (med hoved og det hele) og kartoffel i sukker. Og vi var inde og hilse på Mr. Jiao – the leader – og sige ”happy teachers day”.
Om aftenen var vi på vej på marked, da en dame kom og hentede os – der var åbenbart en koncert på skolen vi skulle se. Det var det helt store show, vi fik da også lige lov til at høre Mr. Jiao synge OL-sangen igen igen igen…

Men så i dag viste det sig så at der også var teachers day, den officielle teachers day. Forældrene kom væltende ind med blomster, frugt, kage og gaver til lærerne. Og børnene har lært at sige ”happy teachers day” til alle lærerne – også på engelsk. Selv fik vi også blomster, og drengene fik smidt det ene stykke kage efter det anden i hovedet. Så nu har vi fyldt en vandflaske med en ordentlig buket blomster.

Men ellers er vi ved at skabe os en dagligdag, jeg har sunget mere på en uge end jeg har gjort de sidste 10 år. ”if you are happe and you know”, ”head and shoulders” (sangen, ikke shampooen) og ”wheels on the bus go round and round” osv.
Så hvis I sidder med nogle gode lege eller engelske sange – så sig til – vi tager imod alt med åbne arme.

- stine

8 kommentarer:

Sofie sagde ...

Hej igen.
Der er jo "Are you sleeping, are..." (Mester Jacob) og "Old MacDonald had a farm" som i kunne synge med børnene. Håber det er en lille hjælp:)
Men det er dejligt at se hvordan skolen egentlig ser ud og hvor i er henne i verden (selvom jeg godt ved at det er i Kina:))
Jeg skal forresten spille "knoldbold" på fredag og det bliver spændende...
Hilsen Sofie

Ida sagde ...

Kære Stine.
Tak for din beretning, som altid er god, sjov og oplysende læsning. Jeg ville gerne have været med og set jer spise hel kylling og også hørt jer synge... Godt nok en stor skole i er landet på..
Skal gøre en indsats mht. børnesange. Håber i nyder det gode og varme vejr, idag har det regnet hele dagen så jeg har en undskyldning for ikke at komme ud at løbe...
Har været til møde i Sørens klasse og vi hørte rigtig meget om afgangseksamen...Så nu er det vist slut at drive den af for Sørens vedkommende.
Jeg har fridag,og nyder det, det er meget hårdt at være i vores nye hus, vi mangler masser af rutiner, både personale og beboere, håber snart vi finder vores "ben"

Ha´det godt i det kinesiske og glæder mig til at besøge jer.

Kærlig hilsen Ida

Ida sagde ...

Hej
Prøv at gå ind på www.mamalisa.com
der skal nok være noget i kan bruge.Har i adgang til en printer?
Skal hilse fra JP.

Unknown sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Unknown sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Unknown sagde ...

I skal altså lære dem at synge "Spase Peepole" - det er en super god og pædagogisk sang, og selv jeg kan huske teksten! :P

http://www.youtube.com/watch?v=dpgAq579cRA

Håber ellers I har det godt derovre, det har jeg ihvertfald, selvom jeg ikke er taget helt så langt østpå som jer..

GAMBEIIII!!

Unknown sagde ...

(mine to slettede kommentarer var magen til den tredje, dog virkede linket ikke - men det var ikke noget hemmeligt)

Unknown sagde ...

...og når børnene er nået lidt længere, kan I lære dem den her:

http://www.youtube.com/watch?v=T3iryBLZCOQ

Så får de også lidt dejlig fysik med i hatten ;o)

Ja ja jeg skal nok gå nu...