"Beijing Huan Ying Ni"

Vi havde på forhånd aftalt at bruge weekenden i Beijing fra fredag til mandag, fordi mandag har kineserne fridag pga. Zhong qie jie (mid-Autumn-festival) hvor de spiser klamme månekager. Vi vidste, at der er mange mennesker og turister i Beijing så vi ville booke et hostel på forhånd, så jeg ringer til et hostel og manden siger til mig ”okay, okay we have a lot of room for you tomorrow, no problem” og han tillader mig ikke at booke noget. Da jeg så ringer fredag, hvor vi sidder i toget og vil bekræfte vores aftale, fortæller de mig, at der er fuldt hus. Så vi har p.t intet sted at være, så finder vi lonely planet frem og begynder at ringe rundt, og alle hostels er enten fyldte eller også for dyre. Det ender med vi deler os op og bor 4 (Stine, Lasse, Signe og jeg) på et hostel og 5 (Marie, Jacob, Bibi, Kiki og Kathrine) på det andet. Vi var heldige med at få det bedre hostel.

Lørdag fik vi morgenmad på hver vores hostels og så blev vi enige om at tage på Silke-makedet. Det er godt nok et stort sted, og de har alt. Jeg mener der er en 6-7 etager med tøj, sko, smykker, tasker, billeder, spisepinde, porcelæn… you name it they have it. Men det er godt nok svært at koncentrere sig om at købe noget, for alle råber ”Lady, Lady you want…” og tager fat i dig, så det er meget frustrerende. Men jeg fik dog købt et mavebælte. Efter en times tid på silkemarked mødtes vi med Jess, Maggie og Nikie og fik noget at spise og derefter delte vi os nogle tog til TheTemple Of Heaven og andre (mig inkluderet) tog på art district 798. Art district er en masse gamle fabrikker som er blevet ”invaderet” af kunstnere og nu er det gallerier. Det er vanvittig stort så man skal bruge noget tid der, men ellers er det et meget fascinerede sted.

Søndag stod Stine og jeg tidligt op fik morgenmad og tog så til den himmelske fredsplads, hvor der er gejlet op med OL værk. Vi gik også forbi den forbudte by. Men det var så varmt at det ikke var til at holde ud, så vi ville gå hen og se om vi kunne finde en café et sted i nærheden. Efter vi havde gået et lille kvarter opdagede vi, at vi faktisk var ret tæt på vores hostel, så vi kunne bare gå tilbage. Men på hjørnet fandt vi The Bank Of China der havde jeg læst at man kunne få OL billetter.
Så vi satte os ind trak et nummer og en halvanden time senere sad vi med 4 billetter til rullestols rugby. Meget meget glade var vi, så det blev fejret på nudelrestaurant og så en god lang shopping-tur bagefter.

Mandag stod vi igen tidligt op, for at købe togbilletter så vi kunne komme tilbage til Tianjin om aftenen. Derefter tog vi til Lama Templet det var enormt stort og vi så store Buddha-statuer og små, der var rigtig mange, og de små templer var rigtig flotte, med gammel kinesisk arkitektur. Derefter gik vi videre ned ad en gade med souvenir-butikker og tilfældigt fandt vi et andet tempel. Confucius’s Tempel. Som var betydelig mindre og mindede lidt om det andet, men det var nu også meget hyggeligt. Derefter tog vi tilbage og fik aftensmad, pakke tasker og gjorde os klar til OL.

Som sagt fik vi billetter til rullestols rugby og vi fik 4 men der var flere der gerne ville med så de andre fik også fat i nogle billetter, så det var Stine, Kathrine, Jacob, Bibi, Marie og jeg som tog af sted. Det var først en halvtimes tid med metro, så mente vi at man sagtes kunne gå derover men vi kunne ikke rigtig finde det, så vi endte med at tage en taxa. Men vi kom hen på Beijing Science og Technology University, og det var semifinalerne USA vs. England. En meget spændende kamp, Amerikanerne vandt kampen med 35-32. Det var en fantastisk oplevelse. Vi blev desværre nød til at gå for vi kunne ikke nå at se den anden semifinale pga. toget.

Alt i alt en meget god tur til Beijing.

Over and out

Nancy

Happy teachers day!

For det første, en oversigt over skolen – taget fra TV-tårnet. I bygningen til højre bor vi (9. etage i den store hvide runde bygning), her er også lærerværelse og den ene etage efter den anden med musik, tegning og dans. I bygningen til venstre( den firkantede og runde bygning) spiser og underviser vi. Jeg holder til på 2. etage hvor jeg underviser både kindergarten-beginnerclass (3 år) og babyclass (op til 2 år). Bag skolen kan man så lige se den park der er tilknyttet skolen, som vi bruger når børnene skal på legeplads, men den er åben for alle – så der vrimler med mennesker.

I lørdags var vi til Teachers day, hvor vi fremførte vores udgave af den olympiske sang ”hand in hand” – meget rørende. Det var et show med optrædende lærere fra 5 skoler (så vidt vi ved, men vi får ikke så meget af vide). Men i hvert fald blev vi så gejlet ud til en bus med miss Sofie (hvis nye engelske navn er miss. Marie, men går under navnet gøgler-sofie). Vi vidste ikke hvor vi skulle hen eller hvad der skulle ske, men det tager vi efterhånden ikke så tungt. Men alle lærerne tog på restaurant, hvor vi bl.a. fik serveret en hel kylling (med hoved og det hele) og kartoffel i sukker. Og vi var inde og hilse på Mr. Jiao – the leader – og sige ”happy teachers day”.
Om aftenen var vi på vej på marked, da en dame kom og hentede os – der var åbenbart en koncert på skolen vi skulle se. Det var det helt store show, vi fik da også lige lov til at høre Mr. Jiao synge OL-sangen igen igen igen…

Men så i dag viste det sig så at der også var teachers day, den officielle teachers day. Forældrene kom væltende ind med blomster, frugt, kage og gaver til lærerne. Og børnene har lært at sige ”happy teachers day” til alle lærerne – også på engelsk. Selv fik vi også blomster, og drengene fik smidt det ene stykke kage efter det anden i hovedet. Så nu har vi fyldt en vandflaske med en ordentlig buket blomster.

Men ellers er vi ved at skabe os en dagligdag, jeg har sunget mere på en uge end jeg har gjort de sidste 10 år. ”if you are happe and you know”, ”head and shoulders” (sangen, ikke shampooen) og ”wheels on the bus go round and round” osv.
Så hvis I sidder med nogle gode lege eller engelske sange – så sig til – vi tager imod alt med åbne arme.

- stine

Først en lille bonus-info til dem af jer der er bekymrede derhjemme… Tianjin er 6 år i træk blevet kåret som den sikreste by i Kina – så der er ingen grund til bekymring på det punkt.

Ja, nu er jeg så kommet igennem de første par dage med børn… (forresten: lige et billede af min SpongeBob...når man ser bort fra at den ene arm kun er halvt så lang som den anden, så synes jeg selv at jeg er sluppet godt fra det) I klasserne fungerer det sådan at der er en hovedlærer, en assistentlærer og en såkaldt ”lifeteacher” (dybest set bare en ”praktisk gris”, der søger for at rydde op og gøre rent). Man bruger lang tid på at organisere tingene, det er ikke så let at få 30 3-årige til fx at stå på række inden de skal marchere på toilet eller på legeplads ( yi-er-san!, yi-er-san!). Rækken opløses nærmest allerede inden vi går, men det tager man åbenbart ikke så tungt… eller handler det meget om at holde orden på børnene mens de er beskæftigede med et eller andet – puste sæbebobler, synge, gå på legepladsen eller se tegnefilm. Og mens der er frokostpause for lærerene, sover børnene...
Lige pt. Er jeg ikke begyndt på engelsk undervisningen, men det virker ikke som om de kan noget som helst – selvom jeg får af vide at de kan lidt... det med kommunikationen er lidt et problem. jeg kører meget på det med fagter, da de ikke forstår noget af det jeg siger… så der er ikke andet for end at gøre noget ud af den kinesiskundervisning vi får… Jeg regner også med at gå i selvstudie, og lære de ord der er gode at kunne når jeg er sammen med klasserne (kom, tisse, sid ned osv.)…
Billedet til højre er fra vores tur på legeplads, lettere kaotisk. Og de lyserøde trøjer er klassens lærere.

I går tilbragte jeg så også tid i baby class nr. 3, hvor børnene er endnu mindre end dem jeg har med at gøre til daglig – dvs. 2-3 år. Og da de lige er startet, uden forældre, så græd de alle sammen – hele tiden. Så jeg endte med at sidde med 5 grædende børn omkring mig...

Nå ja, i søndags legede vi turister – vi besøgte tv-tårnet. Det er vist nok 250 meter højt, så vi kunne se det meste af byen (tror vi da – vi ved ikke hvor stor byen egentlig er…). men det var virkelig flot, go det gav os en mulighed for at orientere os bare lidt i byen – at se hvor de forskellige ting ligger i forhold til skolen. For tidligere har vi ikke haft nogen anelse om hvor vi var blevet kørt hen, når vi var på tur med Sunny.

das ist alles, jeg vil gå till frokost. Stine

kindergarten

Ping pong og Spongebob Squarepants

Tragedie!!! Min gamle og pålidelige telefon er død, kun 2½ år. Den er blevet udskiftet med en vældig fin, vældig gammel og vældig kinesisk motorola-ting. Problemet var bare at, i Kina står alting på kinesisk (suprise suprise). Også på mobiltelefonen. Efter mange forgæves forsøg måtte jeg ty til Sunny, og få hende til at stille den om til engelsk. Nederlag....

I går fandt vi så vej til skolens bordtennisrum - ping pong! Det ærgerlige er så at der hele tiden skal stå en kineser og tjekke at vi ikke stjæler bordtennisbordene – så vi kan ikke få os til at spille så lang tid. Vi satser lidt på at kunne låne en nøgle så vi hele tiden kan spille. Bare vent Søren – jeg skal nok slå dig når jeg engang kommer hjem.

Vi er så småt startet på at have en dagligdag. Stine er fuldsstændig umuligt at udtale for de stakkels kinesere der prøver, så jeg hedder Stina – endnu værre er det for dem der forsøger sig med Lasse.
Vi er blevet fordelt på blevet fordelt på holdene, jeg er endt i kindergarden – beginner. Det er vel udmærket. I dag har den så stået på Spongebob Squarepants. Den ene klasse jeg kommer til at få har temaet Spongebob Squarepants, så ejg har brugt hele eftermiddagen på at male Spongebob Squarepants. Både på en bambusmåtte – et fantastisk portræt af Spongebob Squarepants’ book shop – og på vinduet indtil klasselokalet – hele Spongebob Squarepants-banden samlet. Jeg er da glad for at jeg kan tegne bare lidt – men det er langt fra kruseduller til Spongebob Squarepants.
Det står den sandsynligvis også på i de kommende dage, hvor vi fortsat skal pynte klasselokalerne. Lærerne er flinke, de kan heldigvis engelsk nok til at vi kan kommunikere lidt. Nancy har stort set ikke lavet noget, hendes lærer kunne ikke et hak engelsk – så hun opgav vist at sætte Nancy i gang med noget. Hun er for resten også endt i kindergarden, men har fået mellemniveauet her.

Slut herfra, Spongebob og Stina

umiddelbare indtryk - 21-08-08

Vi Mødtes alle 10 i Lufthaven ved Starbucks og checkede ind sammen. Trods store bekymringer kom ingen af os over de "lovlige" 20 kg. Det gik meget nemt "no problems". Det der er værd at fortælle noget om, er den flyver vi var med, det var jo luksus. Vi fik vores eget lille entertainment system, hvor vi selv kunne vælge hvilke film vi ville se eller om vi ville spille spil eller høre musik eller sågar følge med i hvad der foregik udenfor under flyvningen.

Vi ankom til Beijing efter 8 timers flyvning og meget få timers søvn, men vi fandt vores kontaktperson Sonny og Becky. Vi kørte så direkte over til skolen hvor vi skulle bo, på niende sal i Cathay Futures bygning A. Stine og jeg fik et tremandsværelse med brusekabiner. det er enormt godt værelse med eget køleskab og watercooler, og et ret så godt badeværelse. Der var gjort klar til os, med tandbørster, tandpasta, shampoo og hvad der ellers hører til. Første aften her skulle vi spise aftensmad med Mr. Jiao, som er leder af skolen. vi blev kørt i bus (selvom det er almindelig gå afstand, 5-10 min gang) da vi kom ind i bygningen var det ikke så imponerende men da vi tog elevatoren op, HOLD DA FAST nogle lokaler der var fine, det var, sku' luksus. Men Mr. Jiao ventede på os i et af de rum hvor der var dækket meget fint op, maden blev sat på et roterende glad på midt på bordet. Masser af mad var der. MEN DOG INGEN RIS huh! Mr.Jiao kunne desværre ikke være der og spise med os da der var et andet møde han skulle til. Inden han gik, holdte han tale for os, da han blev færdig med at tale løftede han ølglasset og råbte "Gambei" vi skålede og drak en smule, men nej nej, "Gambei" betyder bund glasset, så vi skulle bunde. det går skam heftigt til :). Det var også første gang med spisepinde og det var ikke nemt, vi alle prøvede ihærdigt men, der var gange hvor vi tabte maden på bordet eller ikke kunne få det op til munden. Men det går bedre med at spise med pinde, vi har nemlig ikke andre valg. Inden jeg lige slutter af for i dag, så vil jeg lige sige at kineserne har en fucked up elevatorkultur.

Over and out - Nancy

p.s Her er der en lille tour på værelset http://www.youtube.com/watch?v=n-8hmmggJU8

21-08-08

Godt efter 21 timers transporttid, er vi nu ankommet til skolen. vi er godt trætte og sultne, og venter nu på at skulle ud og spise med sunny og skolens leder. Vi er endt alene i et værelse bestående af glasbure, hvilket vi er meget godt tilfredse med - så slipper vi for at se på hinandens rod (eller måske rette sagt, nancy sipper for mit rod). Allerede nu efter 1½ timer det ved at se hjemligt rodet ud - "en skændsel" ifølge Nancy, men jeg vil lige forsvar mig: det er IKKE kun mit rod .
Udsigten fra 9. sal byder på indtil flere byggepladser, en boligblok, diverse skyskrabere, toppen OL-fodboldstadionet, og regnvejr.
det er alt for nu, stine.

mødet med de andre

Lørdag d. 14. Juni
Lørdag, vi skulle til kursus/møde med resten af deltagerne og med arrangørerne. Det hele foregik i århus, hvilket betød at vi skulle på tur igennem Danmark.
Vi skulle være mødes klokken 10 i århus, så Stine og jeg besluttede os for at tage det tidlige tog så vi i hvertfald havde 30 min. til at finde den bus vi skulle med. Det tidlige tog kørte klokken 6.11 (meget tidligt I know) men det skulle være det tog.
Lørdag morgen klokken 6.08 får jeg en opringning fra stine som står på banegården og venter på min ankomst, da jeg også har vores billetter. Men var jeg ikke stået op endnu, så jeg fik lige pludselig travlt. men vi vidste der gik et tog en time senere, det betød bare at vi havde 4 min til at finde den bus vi skulle med videre.
Jeg fik gjort mig klar og vi tog toget klokken 7.11 og to timer og en slat efter rendte vi forvirret rundt for at finde bussen. MEN vi fik hurtigt fundet bus nr. 4 efter nøje anvisninger fra Rabika. Ved stoppestedet mødte vi de første, som også skulle til kursus/møde det var Katrine, Signe og Jacob. Jacob var så godt foberedt, han vidste nøjagtigt hvor vi skulle af henne. Lettere kunne det næsten ikke være.
Da vi ankom til stedet, var der allerede to andre fra holdet som var dukket op, Marie og Bibi. Senere kom så Mikkel, og sidst ankom Kiki og Lasse (de var vist gået forkert)
Vi fik hilst på Jørgen og Xiaolong, fik sat os og så startede den allerførste "leg" snak med din sidemand og præsentér vedkommende, det gik meget fint, og vi fik lidt indsigt i hvem hinanden var og sådan. Derefter fik vi lidt at vide om hvad der skulle ske og vi se talt om det praktiske og fik stillet nogle spørgsmål.
Så havde Jørgen og Xiaolong aftalt med en tidligere deltager Frederik at han skulle komme og fortælle om hans oplevelser i godt en lille times tid, den lille times tid blev nok mere rundt regnet 2 en halv time. med det var meget hyggeligt og enormt lærerigt.
Resten af tiden gik med snak, vi fik god mad og sådan.
Så var mødet slut, og vi skulle til hjemad, men Stine, Mikkel og jeg besluttede at vi egentlig gerne ville have noget aftensmad før vi tog hjem. Så vi tog på "det grønne hjørne" fik noget rigtig godt mad, og snakkede noget mere..
Det var alt i alt en meget hyggelig tur.
Over and out
Nancy